Danmarks største virksomhed skal have ny topchef om tre et halvt år. Den nuværende adm. direktør i A.P. Møller - Mærsk, Jess Søderberg, erklærede på dagens generalforsamling, at han regner med at forlade topposten om tre et halvt år, når han falder for koncernens pensionsgrænse på 65 år. »Vi har en regel om, at man pensioneres, når man bliver 65 år. Jeg tror ikke, jeg fortsætter ud over det. Vi har flere folk til at overtage efter mig«, siger Jess Søderberg til Reuters i forbindelse med koncernens generalforsamling i Bella Center i København. Ansat siden 1970 Jess Søderberg, der er født i oktober 1944, har været ansat i A.P. Møller siden 1970 og partner siden 1986. Søderberg overtog den øverste ledelse i 1993, da Mærsk Mc-Kinney Møller trak sig tilbage fra den daglige ledelse af Gruppen. Finansdirektør er favorit Blandt de aktieanalytikere, der følger A.P. Møller - Mærsk, tegner den juristuddannede finansdirektør Eivind Kolding sig i stigende grad som favorit til at afløse Jess Søderberg. Kolding er i øjeblikket direktør for det vigtige britiske datterselskab Maersk Company Limited samt næstformand i Danske Bank. Andre oplagte kandidater er koncernens øvrige skibsredere i Mærskledelsen, Tommy Thomsen, Knud Stubkjær og Thomas Thune Andersen, der alle har været hele turen igennem i Mærsk-koncernen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce