Flere og flere gravide kvinder bliver groft chikaneret af deres arbejdsgiver. Det vurderer fagforbundet HK, som i den seneste tid har oplevet en stigning i antallet af sager, hvor chefer har mobbet ansatte til at finde et andet job under barsel, eller efter de er vendt tilbage. »Kvinder bliver ringet op under barsel af deres chef, som lige vil fortælle, hvor dygtig den ny barselsvikar er, og at man er fri til at finde sig et andet job. Og den normale måneds opsigelse kan pludselig skæres ned til en enkelt dag«, siger Jeanette Hahnemann, juridisk konsulent i HK. Siger ikke godmorgen Udover de hjemlige chikanerier oplever de nybagte mødre, at de får nye opgaver, når de vender tilbage til jobbet. For eksempel har chefen givet dem en stilling, som indebærer aftenvagter. »Så siger arbejdsgiveren, at man håber, det kan lade sig gøre på trods af deres nyfødte barn, og det kan det selvfølgelig ikke«, siger Jeanette Hahnemann. Derudover oplever kvinderne, at der ikke bliver sagt godmorgen til dem, og at de ikke bliver inviteret til julefrokost eller får den traditionelle påske- og julegave under barsel. Sat ved elevbordet Også flere mænd bliver chikaneret til at finde et andet job, når de går på barsel. En af de sager, som for tiden ligger på HK's bord, handler om en mand, der besluttede at tage barselsorlov fra sin arbejdsplads, hvor han havde en selvstændig og ansvarsfuld stilling med kontakt til virksomhedens kunder. Da han kom tilbage, blev han placeret ved elevbordet og fik til opgave at bære papirer rundt i firmaet. Toppen af isbjerget HK kører for tiden seks sager, der handler om chikane under graviditet eller barsel. Alle sagerne er kommet inden for de seneste måneder, og det vækker bekymring hos Jeanette Hahnemann. »Vi har normalt 40 sager om året, der drejer sig om fyring af gravide eller barslende, men det tal er faldende. Derimod ser vi en stigning i antallet af sager, hvor de gravide eller barslende bliver chikaneret«, siger hun. Hun frygter desuden, at det kun er toppen af isbjerget, der havner på HK's bord. »Vi ser jo langtfra alle tilfældene. Mange orker jo ikke at bringe sagen videre, men ender med at finde et andet job«, siger hun. HK har på det seneste vundet en stribe sager, hvor ansatte er blevet fyret umiddelbart efter barselsorloven, og arbejdsgiveren har måttet betale store erstatninger. Arbejdsgiveren er forpligtet til at betale et halvt års løn, hvis man bliver fyret under barsel.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
»Jeg husker bare, at jeg stirrede på billederne på skærmen og tænkte: Kan det her virkelig passe?«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
De NYVALGTE
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























