Slæk på kravene. Lad være med at være så grundige. Lad være at følge op på virksomheder med halvglade smileys, for »de skal jo ikke have en gratis smiley«. Koncentrer jer om de vigtige virksomheder, drop de mindre vigtige. Fødevarekontrollanter er efterhånden godt trætte af Lars Barfoeds velkendte mantra om »den samme kvalitet for færre penge«. Går på kompromis En række kontrollanter, Politiken har talt med, oplever nemlig hvert år at skulle gå på kompromis med kontrollen. Alle har fået ordrer fra deres ledelse om at slække på kravene for at nå målene. Det, siger kontrollanterne, giver en så overfladisk kontrol, at borgerne faktisk ikke kan stole på smileyer og kontrolrapporter: »Et typisk tilsyn kan faktisk godt være, at du går ind og tjekker et køleskab og kigger på et par punkter i egenkontrolresultaterne. Og så går du igen. Du når ikke ud i lageret, du når ikke rundt på nogen måde. Og vi har faktisk fået besked på, at sådan skal vi gøre for at nå det. Vi har fået besked på, at vi er for grundige«, siger en tilsynsførende i Jylland, der ikke ønsker sit navn frem. Ingen gratis smiley Hun siger, at de tilsynsførende direkte har fået besked på ikke at følge op på virksomheder, der har fået en henstilling, for at se, om de har rettet op. »De skal jo ikke have en gratis smiley«, har forklaringen været på møderne. Virksomheder kan selv bede styrelsen om at komme ud, mod betaling. Opgaver, der tidligere var i alt fem timer til, er der måske kun 2-3 timer til, inklusive transport, rapportskrivning, prøvetagning, digitalisering af smileyrapporten til nettet m.m., fortæller de medarbejdere, Politiken har talt med. Folk skammer sig Jens Christian Weidanz er tilsynsførende i Fødevareregion Nord (Nordjylland), samtidig med at han er tillidsmand i Århus og repræsenterer alle landets tilsynsførende i Fødevarestyrelsens øverste samarbejdsorganisation, Hovedsamarbejdsudvalget. Han får jævnligt henvendelser fra medarbejdere, der fortæller, at de er gået ned af stress. »Det typiske er, at folk skammer sig over ikke at kunne nå det hele. For at nævne en typisk mail, jeg har fået fra en tilsynsførende, der oplever, at nu skal hun nå dobbelt så meget på den samme tid som for fem år siden. Hun var gået til sin leder og havde sagt, at hun godt kunne nå rundt, men der var ikke tid til at følge op på tingene, og hun havde dårlig samvittighed. Lederen havde svaret, at det vidste han godt, men sådan er vilkårene. Vi har ikke mere tid. Nu er hun på nervemedicin«, siger Weidanz. Ind og røre væggen Den interne galgenhumoristiske betegnelse for overfladiske tilsyn er »ind og røre væggen«. Især sidst på året er det en realitet, siger de tilsynsførende. »Det er sådan, at når vi kommer hen sidst på året, så må vi løbe stærkere, og så kan tendensen være ind at røre væggen og ud igen, når vi skal nå det hele. Så kan du jo selv konkludere, om det giver en dårligere kontrol«, siger tillidsmand Martin Tang Nielsen, Esbjerg. Jens Christian Weidanz siger, at de menige tilsynsførende ligefrem får besked på det fra deres chefer. »Specielt sidst på året, når resultatkontrakten skal løbes hjem, har jeg hørt fra andre tilsynsførende, og vi har også fået det at vide på afdelingsmøder, at nu skal vi altså køre de her tilsyn hjem, og så er det vigtigt, at vi kommer ud i virksomhederne, også selv om vi bruger ganske kort tid derude og f.eks. bare lukker kølerummet op. Så har vi opfyldt kontrakten«. Hvem siger det? »Det er ledelsen. Jeg vil ikke nævne personer, og det er ikke kun i Fødevareregion Nord, det sker - det ved jeg fra mine tillidsmandskolleger. De siger »slæk på kravene. Gå ud og lav et tilsyn til 25 pct. i stedet for til 100 pct., for nu skal vi have kørt de sidste hjem inden årets udgang«, siger Weidanz. Underlagt grønthøster Fødevarestyrelsen er ligesom alle andre statslige institutioner underlagt regeringens såkaldte grønthøster - to procent i årlige besparelser eller ti millioner kroner hvert år. Fødevarekontrollanterne havde sidste år 11.000 færre timer til tilsyn på virksomhedernes lokaliteter i forhold til året før. De skulle altså tjekke samme antal slagtere, bagere, kiosker, lagre og fødevareimportører, men måtte tilbringe kortere tid hvert sted. Grønthøsteren har været i sving siden 2002, men der findes ingen sikre opgørelser over, om regeringens besparelser også tidligere er gået ud over det antal timer, de tilsynsførende bruger i virksomheden.