Ledelsen i Sterling sætter nu for alvor hårdt mod hårdt i striden med nogle af de tidligere Maersk-piloter. Flere kilder bekræfter over for Ritzau, at Sterling allerede har bortvist en pilot, der mistænkes for at stå bag en anonym fax til luftfartsmyndighederne, som advarer om sikkerhedsproblemer ombord på selskabets fly. Gruppe piloter indkredset Den anonyme fax advarer mod at lade 'røde' og 'blå' piloter flyve sammen. Faxen fik i sidste uge ledelsen til at skille Sterling- og Maersk-piloter, så de ikke længere sidder i cockpit med hinanden. Kommunikations- og personaledirektør i Sterling, Niels Brix, vil hverken be- eller afkræfte, at ledelsen allerede har bortvist en af af uromagerne, men siger dog, at man har indkredset den gruppe af piloter, der mistænkes for at stå bag faxen.
Sterling bortviser pilot
Lyt til artiklen