Ecco har på grund af en brand på den danske skokoncerns fabrik i Ayutthaya-provinsen i det nordlige Thailand mistet værdier for mellem 100 og 200 mio. kr. Det var en lagerbygning med 400.000 nyproducerede sko samt råmaterialer, der brændte ned lørdag. Ingen kom til skade Årsagen til branden er fortsat ikke klar, men der gættes foreløbig på en kortslutning. Ingen af de 30 mennesker, der befandt sig på fabrikken, kom noget til. Det tog 30 brandbiler tre timer at slukke branden, skriver avisen The Nation. Overarbejde og luftfragt De brændte sko var produceret til efterårssæsonen, men Ecco er allerede begyndt at reorganisere produktionen, så nye efterårssko kan nå at blive fremstillet til tiden. »Vi gør i øjeblikket alt, hvad vi kan, for at sikre, at vi kan genproducere skoene på fabrikken i Thailand og på fabrikker andre steder i verden. Ved hjælp af betydeligt overarbejde og luftfragt vil vi kunne nå at erstatte de sko, der er brændt. Hen over weekenden får vi ekspres fragtet råmaterialer fra vores fabrikker i Indonesien og Kina til Thailand, så produktionen forhåbentlig kun står stille nogle få dage«, siger viceadministrerende direktør Mikael Thinghuus, Ecco Sko A/S i Bredebro, til Ritzau. Forsikringen dækker Ecco har ikke gjort tabet op, men Mikael Thinghuus' foreløbige vurdering lyder, at omkostningerne ved branden løber op imellem 100 og 200 millioner kroner. »Der vil gå nogle uger, inden vi kan sige, hvad effekten bliver på bundlinjen«, siger Mikael Thinghuus og understreger, at Eccos tab vil blive dækket af forsikring. Den 43 år gamle danske virksomhed sælger sko i 60 lande og har omkring 10.000 ansatte på fabrikker og i butikker verden over. Eccos fabrik i Ayudhthaya blev åbnet i 1993 og beskæftiger 2.563 medarbejdere, oplyser Ritzau.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
Trump indkalder pressen for at tale om noget helt andet end vælgerlussingen
-
SS-bødlens barnebarn sidder i den by, hvor han var bøddel, og læser bogen om tyskernes fortrængning
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
-
Hendes far turnerede med The Beatles – nu er hun USA's første sorte kvinde på en guvernørpost
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
nekrolog
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Tine Kirkensgaard Hansen
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
Han er en af verdens bedste på sit instrument
tema