Dansk Folkeparti (DF) vil ikke bevilge dansk søfart flere skattelettelser, før det er blevet undersøgt, i hvor høj grad rederierne bidrager til samfundskassen. Det siger partiets erhvervspolitiske ordfører, Colette Brix, der opfordrer regeringen til at følge Norges eksempel og få undersøgt til bunds, hvor meget - eller rettere hvor lidt - rederierne bidrager med til den fælles kasse. Tvivl om handling Dermed sås der usikkerhed om den handlingsplan, som økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) netop har fremlagt for søfarten; en plan, der lægger op til yderligere skattelettelser til rederierne, der i forvejen er det lavest beskattede erhverv herhjemme. »Vi udsteder ikke nogen blankochecks til søfarten. Og spørgsmålet er, om ikke tiden er inde til få kigget på, hvor mange af de penge, vi drysser ud over rederierne, der kommer ind igen«, siger Colette Brix. Norske overvejelser Som omtalt i Politiken fredag overvejer Norge, der ligesom Danmark har stolte maritime traditioner, at droppe de årlige tilskud til rederierne. Det sker, fordi en ny, opsigtsvækkende norsk analyse stempler statsstøtten til søfarten som direkte skadelig for samfundsøkonomien. Rederierne slipper så billigt i skat, at samfundet går glip af fem mia. kr. hvert år, viser analysen, der konkluderer, at pengene kan bruges bedre og mere givtigt i andre brancher. »Der er ingen samfundsøkonomiske grunde til at støtte søfart frem for andre erhverv. Støtten bidrager blot til at fastlåse erhvervsstrukturen i en tid, hvor det er vigtigt at kunne omstille sig«, som udvalgets formand, økonomiprofessor Guttorm Schjelderup fra Norges Handelshøyskole i Bergen, udtrykte det i Politiken i går. Han har stået i spidsen for analysen, der er bestilt af den norske regering. Colette Brix mener, at der er god grund til at skele til de norske erfaringer. »Hvis det kan påvises, at det her er en total underskudsforretning for Danmark, og vi ikke får noget igen for pengene, må vi da se på, om der skal gøres noget andet. Der er jo masser af områder i erhvervslivet, der har store ønskelister«, siger Colette Brix. Handlingsplan Bendt Bendtsen lægger i sin handlingsplan for det blå Danmark bl.a. op til at gøre den nuværende tonnageskat-ordning endnu mere attraktiv, selv om ordningen allerede har reduceret skattebetalingen markant. Ifølge de seneste tilgængelige tal fra 2003 ligger rederiernes effektive skatteprocent på 1,3 pct. Netop i disse uger afleverer de store rederier deres årsregnskaber, og intet tyder på at billedet har ændret sig. D/S Torm præsenterede for nylig et rekordoverskud på 1,8 mia. kr., hvoraf skattevæsenet har sat sig på beskedne 54 mio. kr. - en skatteprocent på bare tre procent. Set over de seneste fem år har Torm overskud på skattekontoen. Også J. Lauritzen har netop afleveret regnskab. Rederiet kom først i 2005 ind under tonnageskat-regimet, men har på den konto allerede reduceret skattebilletten med et tocifret millionbeløb. Selv om der er højvande i rederikassen som aldrig før, mener Venstres søfartspolitiske ordfører, Kim Andersen, ikke, at rederierne forkæles for meget. Han har ikke set eller hørt om den norske analyse, men tvivler også på, at den har relevans i Danmark. Økonomisk aktiv »Her i Danmark er det opfattelsen, at rederierhvervet og det blå Danmark - de landbaserede virksomheder - er et stort samfundsøkonomisk aktiv«, siger Kim Andersen. Rederierne har aldrig tjent flere penge - eller betalt mindre skat - end de gør i dag. Hvorfor har de brug for flere skattelettelser?

»Jeg tror netop, at det er, mens det går godt, at man skal gardere sig, så man kan matche den konkurrence, der kommer om måske 10 eller 15 år. Dansk søfart er i dag konkurrencedygtig på verdensmarkedet, og vi skal sørge for at fastholde den stærke maritime position ved at ajourføre de rammebetingelser, der gælder i dag«, siger Kim Andersen. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Bendt Bendtsen.