Med avisannoncer og tv-reklamer forsøger Arla Foods endnu engang at få forbrugere i Mellemøsten til at købe mejerikoncernens produkter. En række aviser i Saudi-Arabien og de øvrige golfstater udkom søndag med annoncer, hvor den dansk-svenske mejerikoncern tager afstand fra Morgenavisen Jyllands-Postens karikaturtegninger af profeten Muhammed. Forståelse Koncernen skriver i annoncerne, at man »forstår og respekterer« den reaktion, der har ført til boykot af Arlas produkter. Samtidig konstaterer Arla, at koncernens omkring 1.000 muslimske ansatte i den arabiske verden samt de flere end 250 muslimske medarbejdere i Europa alle har følt sig krænkede af tegningerne. »Ærede borgere. De år, vi har haft i jeres verden, har lært os, at retfærdighed og tolerance er fundamentale værdier i islam. Vi vil samarbejde med islamiske organisationer for at finde en løsning på boykotten af Arlas produkter. Vi beder jer blot om at tænke over dette, og at I forhåbentlig vil genoverveje jeres holdning til vores virksomhed«, står der i Arlas annonce. Taler til den enkelte forbruger Hos Arla Foods siger kommunikationschef Astrid Gade Nielsen, at man med annoncerne forsøger at tale til den enkelte forbruger i Mellemøsten. »Hvis vi skal have en chance for at komme tilbage, og folk skal få lyst til at købe vores produkter, så er vi nødt til at gå ud og tale til den enkelte forbruger og sige: 'Sådan er vores holdning, sådan ser vi på det. Nu beder vi jer om at genoverveje boykotten af vores produkter'«, forklarer Astrid Gade Nielsen over for Ritzau om udspillet til de arabiske forbrugere. Også tv-reklamer Hun tilføjer, at det ikke er nok at overtale Arlas kunder til at sætte produkterne på supermarkedshylderne, for hvis ingen forbrugere vil købe dem, er man lige vidt. Arlas appel til forbrugerne - som også vil blive gengivet i tv-reklamer de kommende dage - kommer lige op til konferencen for International Støtte til Profeten, der finder sted i Bahrain den 22. og 23. marts.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige en del om demokraternes fremtid
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Politiken mener: Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.