Mere end 10.000 lønmodtagere har fået et skattebetalt løntilskud med sig på arbejde, selv om virksomheden under alle omstændigheder havde ansat en medarbejder i et ordinært job. Det har ifølge LO's beregninger kostet Arbejdsformidlingen (AF) og kommunerne 751 millioner skattekroner at yde løntilskud til eksempelvis ansættelse af arbejdsløse pedeller, kontorassistenter og bygningsarbejdere i stedet for at lade virksomhederne ansætte på ordinære vilkår. »Det er tudetosset og en elendig måde at bruge pengene på«, siger LO-sekretær Harald Børsting. Besat på almindelige vilkår LO har taget udgangspunkt i en undersøgelse, som Rambøll Management har lavet for Arbejdsmarkedsstyrelsen. Den viser, at der i 2004 blev lavet godt 36.000 forløb for ledige med løntilskud, men virksomhedsledere oplyser, at de 10.000 løntilskudsjob alligevel var blevet besat på ganske almindelige vilkår. Private virksomheder har ansat 13.651 med løntilskud fra de offentlige kasser, men i 7.231 tilfælde - altså mere end halvdelen - ville de under alle omstændigheder have ansat en medarbejder til ganske almindelig løn. »For virksomhederne er løntilskud fra det offentlige blevet en billig indslusning af nye medarbejdere. Jeg ville hellere bruge de mange millioner kroner på efteruddannelse og opkvalificering. Virksomhederne råber efter folk med kvalifikationer, men der har været meget fokus på at få ledige i arbejde med løntilskud«, siger Harald Børsting. Kritik af løntilskud For et par år siden indledte Beskæftigelsesministeriet en kampagne for at skaffe 10.000 løntilskudsjob på 10 uger. Ministeriet og Arbejdsmarkedsstyrelsen har dog i flere omgange fået kritik af statsrevisorer og rigsrevisionen for ikke at administrere ordningerne med løntilskud efter reglerne og intentionerne. Så sent som i december var der kritik fra rigsrevisor Henrik Otbo for at male et skønmaleri af administrationen. I Arbejdsmarkedsstyrelsen er sekretariatschef Erik Holck Hansen overrasket over LO's kritik. »Det kan godt være, at der var blevet ansat 10.000 i ordinære jo, men det havde ikke været dem, som er kommet i job. Det havde ikke været hende på 51 år med tre års ledighed bag sig, som kom i job med løntilskud. Vi har løntilskud for, at arbejdsgiverne møder de ledige, som de ellers ikke vil stifte bekendtskab med«, siger han. Styrelsen tvivler i øvrigt på, at der vil blive frigjort en lille milliard kroner ved at skære i løntilskudsjobbene. »De ledige, som får løntilskud med sig, skulle jo have understøttelse, hvis de ikke var kommet ind på arbejdsmarkedet med et løntilskud«, siger Erik Holck Hansen. Tilskud skal bruges målrettet På Christiansborg forsvarer de radikale løntilskuddene. »Det er ikke genialt at lave kampagner, hvor der skal skaffes tusindvis af tilskudsjob, men tilskuddene er en god måde at få ledige, der er i kanten af arbejdsmarkedet, ind på arbejdsmarkedet. Det kan være indvandrere eller ældre«, siger arbejdsmarkedsordfører Elisabeth Geday (R). LO er ikke modstander af løntilskud. »De skal bare bruges mere målrettet, så de ikke bliver givet til ledige, der ansættes i virksomheder, som alligevel ville have ansat medarbejdere«, siger Harald Børsting. Socialdemokraterne forstår ikke den omfattende brug af løntilskud. »Det virker mærkeligt med den megen brug af løntilskud i tider med højkonjunktur. Vi har en høj arbejdsløshed samtidig med, at der er flaskehalse i nogle brancher, så der er behov for efteruddannelse«, siger arbejdsmarkedsordfører Thomas Adelskov (S).