Berlingske Tidende kommer muligvis på nye hænder. I Oslo svirrer rygterne om, at den norske avis Dagbladet allerede denne uge vil afgive bud på Orkla Media, der ejer Berlingske Tidende. Buddet vurderes at være mellem 8 og 9 milliarder norske kroner værd. På fredag vil Orklas ledelse tage stilling til, hvad der skal ske med Orkla Media. Lillebror køber storebror Hvis Dagbladet byder ind, bliver det lillebror, der køber storebror. Orkla ejer allerede 24 procent af Dagbladet. Avisen er den næststørste tabloid i Norge, men er langtfra lige så indbringende som den største, Verdens Gang. Den tungeste del af Orkla Media er de danske aviser, der tegner sig for 46 procent af omsætningen på 9 milliarder kroner. Ud over Berlingske Tidende og B.T. drejer det sig om gratisavisen Urban. De norske aviser står for 26 procent af omsætningen, mens Østeuropa står for 10 procent, med polske Rzeczpospolita som den største. Præsentation fremrykkes På mandag offentliggør Orkla sit årsresultat. Flere analytikere har hæftet sig ved, at tidspunktet for præsentationen flyttes en time frem, til klokken 7.00. Sidst, det skete, var, da Orkla solgte sin andel i Carlsberg Brewery i februar 2004. Det er ikke kun Dagbladet, der har vist interesse for at købe Orkla Media. Det islandske mediehus Dagsbrun, svenske Bonnier, danske Egmont og finske SanomaWSOY nævnes blandt bejlerne. Nye statslige begrænsninger for, hvor stor en andel af medierne et enkelt selskab må eje, gør det vanskeligt for norske Schibsted at byde ind, men kulturminister Trond Giske ventes at sænke grænsen fra 40 procent til 33,3 procent. Personlig fejde Den særlig store opmærksomhed omkring Dagbladet skyldes, at aktiemajoriteten på 42 procent ejes af Jens P. Heyerdahl, som desuden er bestyrelsesformand. Heyerdahl var frem til sommeren 2001 koncernchef i Orkla, som han i løbet af 20 år har bygget op fra et mindre industriforetagende til det fjerdestørste selskab i Norge. Han blev tvunget til at forlade sit livsværk, da en gruppe norske milliardærer med Stein Erik Hagen i spidsen trådte ind som ejere i Orkla. Hagen ejer i dag 17 procent af aktierne i Orkla. Det iskolde forhold mellem ham og Heyerdahl anses for at være en af grundene til, at koncernen måske hellere ser en anden end Dagbladet som køber af Orkla Media.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
K-profil er lunken ved regeringens valg som ny formand for Folketinget
-
Regeringen indstiller usædvanlig kandidat til posten som Folketingets formand
-
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
-
En hel generation blev frarøvet sine ritualer og endte med at føle sig hjemme i det fremmede. Ny film er det ultimative udtryk for deres mentale tilstand
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater er i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
-
Høj på lattergas kørte han sin ven ihjel. Nu er dommen faldet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Lise Korsgaard
Olav Hesseldahl
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























