Arla misbrugte sin dominerende stilling over for Hirtshals Andelsmejeri, da mejerigiganten i 2003 forsøgte at få eneret på mælkeleverancer til supermarkedskæden Metro Danmark. Sådan lyder dommen fra retten i Århus. Arla idømmes en bøde på fem millioner kroner og skal envidere betale sagens omkostninger. Krav om millionbøde Sagen er blevet kendt som den hidtil største konkurrencesag mod en enkelt virksomhed. Anklageren havde krævet en erstatning på 30 millioner kroner, mens forsvareren havde krævet frifindelse - og hvis en bøde - så skulle den være under 400.000 kroner. Bøden for lille Både Bagmandspolitiet og Konkurrencestyrelsen erklærede umiddelbart efter domsafsigelsen tilfredshed med, at Arla var blevet kendt skyldig, men utilfredshed med bødens størrelse, skriver Ritzau. Arla vil først kommentere dommen senere i dag, når man har haft lejlighed til at studere den nærmere. Lokket i fælde Arlas forsvarer, Erik Bertelsen, har gang på gang understreget, at Arlas sælgere var blevet lokket i en fælde, da de på et altafgørende forhandlingsmøde hos Metro i Glostrup den 2. oktober 2003 bestemte, at de ville give Metro et såkaldt markedsføringstilskud på 200.000 kroner. Ifølge Bagmandspolitiets tiltale blev pengene betalt mod, at Metro samtidig ophørte med at sælge mælk fra Hirtshals Andelsmejeri. Ifølge anklageren har Arla dermed misbrugt sin dominerende stilling på mælkemarkedet. Dommen falder, mens Arla - siden den historiske konkurrencesag startede ved retten for nogle uger siden - er blevet endnu hårdere ramt på grund af boykotten af danske varer som følge af Muhammed-sagen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Stor amerikansk avis: »Det ligner et kompromis, som giver Trump en sejr, han kan prale af«
-
Det er en af verdens smukkeste togstationer, men ikke mange ved, at du kan overnatte i bygningen
-
DR-journalist i ny bog om sit andet hjemland: »Frankrig har forandret sig for altid«
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Breaking
Kronik af Martin Lidegaard
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
interview
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce