I forsøget på at hale ind på sin største konkurrent på insulinmarkedet, Eli Lilly, har Novo Nordisk måske forbrudt sig mod den amerikanske straffelov. Distriktsadvokaten i New York undersøger i øjeblikket anklager om, at Novos sælgere har bestukket apoteker og sygeplejersker til at udlevere Novos medicin og injektionspenne i stedet for konkurrenternes eller ændre patienters præparater fra en billigere til en dyrere version. Betalt til apotek New York Times har interviewet tre tidligere salgsrepræsentanter mod løfte om anonymitet, og to fortæller, at Novo betalte sygeplejersker eller lægeassistenter op mod 25 dollar (cirka 150 kroner) for at ændre deres patienters medicin til et dyrere produkt. Nogle af patienterne fandt først ud af, at de havde fået ny medicin, da de stod på apoteket. I mindst ét tilfælde har Novo også betalt penge direkte til et apotek, erkender en talsmand for apotekerkæden Rite Aid i New York Times. Novo erkender fejl Kommunikationschef Mike Rulis, Novo Nordisk, erkender, at »et lille antal medarbejdere har foretaget sig nogle ting, der brød med vores forretningspolitik«, og at det vil få konsekvenser, der kan rangere fra henstillinger til fyringer. »I en amerikansk lægepraksis, hvor der er et enormt volumen af patienter, har lægen sjældent tid til at give folk en ordentlig instruktion i brug af insulinpenne. Derfor allierer vi os med diabetessygeplejersker eller andre, der er kvalificeret til den type undervisning. Det gør de ikke gratis. De får et honorar, og det er både i lægens og patientens interesse«, siger Rulis, der ikke ønsker at specificere, hvordan det lille antal medarbejdere i så fald har forbrudt sig mod virksomhedens regler. Milliardbøde Firmaet er i færd med at foretage en undersøgelse af, hvad der er foregået, som vil blive en del af distriktsadvokatens efterforskning. Det er ikke første gang, at et medicinalfirma bliver anklaget for bestikkelse. I oktober blev Serono Laboratories idømt en milliardbøde i en sag om aids-medicinen Serostim, og Pzifer har også måttet bøde et mindre milliardbeløb for at have bestukket læger til at udskrive firmaets epilepsimedicin.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige del om demokraternes fremtid
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.