SAS aflyser næsten alle flyvninger

Ventende passagerer i Københavns Lufthavn forsøger at holde sig opdateret omkring aflysninger og forsinkelser oven på SAS-piloternes strejke i dag. - Foto: Jens Dresling
Ventende passagerer i Københavns Lufthavn forsøger at holde sig opdateret omkring aflysninger og forsinkelser oven på SAS-piloternes strejke i dag. - Foto: Jens Dresling
Lyt til artiklen

SAS-piloterne har endnu ikke genoptaget arbejdet. Den fortsatte overenskomststridige arbejdsnedlæggelse betyder, at SAS aflyser resten af dagens flyvninger bortset fra ganske få flyvninger. Passagererne taber Strejken betyder, at Københavns Lufthavn her til eftermiddag er fyldt med ventende og frustrerede passagerer til fly, der måske ikke komme afsted. »SAS beklager de gener, som piloternes aktion påfører vore kunder. I terminalerne har vi sat alt disponibelt mandskab ind til at hjælpe de kunder, der er i lufthavnen, med ombooking og information«, siger viceadm. direktør for SAS i Danmark, Jens Willumsen. Skarpe fronter SAS-ledelsen arbejder bevidst frem mod nationale ansættelser og en opsplitning af SAS i nationale selskaber. Samtidig er piloterne blevet præsenteret for varsler om fyringer. Det har ifølge piloternes formand Mogens Holgaard fået »bægeret til at flyde over« for de danske piloter. Derfor har omkring 150 piloter valgt at strejke. Ifølge Mogens Holgaard har SAS-ledelsen nemlig tidligere sagt, at piloterne fortsat skal være ansat som fælles gruppe i SAS-koncernen med respekt for piloternes såkaldte senioritetsaftale, som er en mangeårig aftale, der regulerer piloternes karriereforløb. De rettigheder, som senioritetsaftalen medfører, havde SAS i første omgang indvilget i at overføre til de nye nationale ansættelser, forklarer Mogens Holgaard til Ritzau. »Forsøg på at knække fagforeninger« I SAS har det i mange år været sådan, at når der skal fyres, så foregår det efter sidst-ind-først-ud-princippet - på tværs af de skandinaviske landes grænser. Men det princip kan ikke opretholdes fremover, har advokaterne vurderet. Mogens Holgaard mener derfor, at det er et bevidst forsøg på at knække fagforeningerne, at SAS-ledelsen fortsætter arbejdet hen mod national ansættelse, selv om det er slået fast, at det vil medføre et bortfald af senioritetsaftalerne. Passagerer skal holde sig væk Kunder, der skal ud at flyve SAS senere på dagen opfordres til at holde sig væk fra lufthavnen, med mindre de har billet til de en af de få flyvninger, der bliver gennemført. På telefon 32 32 68 00 kan man få hjælp til eventuel ombooking. Der må påregnes kø på telefonen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her