SAS-piloterne har ikke gjort mine til at genoptage arbejdet. Og derfor har SAS i eftermiddag besluttet at aflyse alle flyvninger frem til midnat onsdag. »Beslutningen er truffet, da vi ikke fra piloterne har fået en positiv tilkendegivelse, om at arbejdet genoptages«, siger viceadministrerende direktør i SAS, Jens Willumsen. Mere tid Grunden til, at selskabet allerede nu har aflyst onsdagens flyvninger, er, at SAS vil give kunderne bedre til »at disponere i rimelig tid«: »Vi ønsker at vore kunder skal have en fast udsigt til, om de kan forvente at flyve med SAS eller ej«, siger Jens Willumsen. Ombooking eller pengene tilbage SAS oplyser, at piloternes strejke indebærer aflysninger af 315 daglige flyvninger. »Vi gør alt, vi kan for at mindske de gener, som strejken forvolder. Vi ombooker til andre selskaber og refunderer vores kunders billetter på alle berørte SAS-fly«, lover Jens Willumsen. CimberAir og SAS Sverige er ikke berørt i dag. Og SAS forventer at sende alle interkontinentale fly på vingerne. På vej i arbejdsretten SAS-piloternes strejke er i øvrigt på vej til arbejdsretten i Stockholm, oplyser pressechef i SAS Danmark, Jens Langergaard. »Vi er i øjeblikket i færd med at indbringe det for arbejdsretten i Stockholm. Det her er meget alvorligt for vores kunder, og vi vil naturligvis gerne have arbejdsrettens ord for, at det er overenskomststridigt«, siger han til Ritzau. At strejken er overenskomststridig, har SAS konstateret i samtlige pressemeddelelser, der er sendt ud de seneste dage. Kan blive ramt på pengepungen Hvis arbejdsretten når frem til samme resultat, kan piloterne blive straffet med dagbøder for arbejdsnedlæggelsen. Piloternes arbejdsnedlæggelser sker i protest mod SAS-ledelsens planer om at udskifte piloternes konsortieansættelse med ansættelser under de nationale SAS-selskaber i de tre skandinaviske lande.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
Debatindlæg af Jesper Gronenberg
Klumme af Lars Dahlager