Striden mellem ATP og konsortiet Nordic Telephone Companys (NTC) ser nu ud til at få et lag til. ATP overvejer nu at forsøge at opkøbe flere TDC-aktier for at stå stærkere i nervekrigen med NTC, oplyser pensionskassen til nyhedsbureauet Reuters. »Vi har sagt, at vi ikke ville være aktive i tilbudsperioden, så længe det var uklart om TDC fik en ny majoritetsaktionær. Men nu foreligger der en ny situation, og nu må vi tage stilling til hvordan vi skal agere i markedet«, siger fondsdirektør Bjarne Graven Larsen til Reuters. For lav budkurs ATP har afvist NTC's købstilbud. Pensionskassen mener, tilbuddet er for lavt. TDC-aktien steg i formiddag til kurs 386 - eller noget over budkursen på 382 kr. Fredag morgen oplyste NTC, fonden har kontrol med 88,2 pct. af TDC-aktierne. Det kræver normalt 90 pct. for at tvangsindløse et børsnoteret selskab. Afventer udspil Graven Larsen mener, at det er op til NTC at komme med et forslag til, hvordan den låste sitution kan løses. »Jeg afventer, at NTC kommer med et bud på om, hvad de har tænkt sig at gøre i den her situation. Men med det, som ligger nu, er der ikke ændret meget i forhold til i sidste uge, hvor det var 85,5 pct., der havde sagt ja«, siger han.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Korrespondent: Det er en blå bølge, og den er stor
-
Følg midtvejsvalget i USA live
-
Hun håbede på støtte fra Højesterets dom, men nu bliver hun mødt med krav om udvisning
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Han var 29 år, da han begyndte sin gåtur verden rundt. Nu er han 58
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce