Danskerne hører til de mennesker i Europa, der tager mindst hensyn til, om de sparer op i firmaer, der handler med våben, tobak eller sviner miljøet. Etiske investeringer er aldrig slået igennem hos de private investorer i Danmark: Danskerne har kun knap 700 millioner kroner stående i fonde, som tager særlige hensyn inden for miljø, socialt ansvar eller etik. Til sammenligning har svenskerne 19 milliarder, belgierne 16 milliarder og briterne 60 milliarder kroner i etiske fonde. Klar sidsteplads Tager man højde for velstanden i det danske samfund, ligger danskerne på en klar sidsteplads blandt 11 vesteuropæiske lande. »Danskere er vant til, at der er nogenlunde styr på miljø, menneskerettigheder og etik i danske virksomheder, men glemmer at langt hovedparten af pensionsformuen investeres i globale virksomheder«, siger Erik Alhøj, direktør i det etiske analyseselskab GES Investment Services. Forskellen til frontlandet Sverige er iøjnefaldende, og det vækker undren i udlandet. »Jeg er overrasket over, at Danmark ikke er et af de førende lande«, siger Craig Smith, seniorforsker i forretningsetik på London Business School. Etiske alternativer Ansvaret ligger ikke kun hos småsparerne. I Danmarks største bank, Danske Bank, skal kunden selv gøre specifikt opmærksom på, at hun er interesseret i etiske alternativer, når pensionspengene bliver investeret. Ellers kommer varen ikke frem på bordet. »Det sælger ikke rigtigt«, forklarer Carsten Koch, administrerende direktør i Danske Invest. »Men har rådgiveren en opfattelse af, at man er ude efter noget etisk, så tilbyder rådgiveren det straks«, siger han.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Grønlandsaftale ligner en blød landing
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Trump: USA får »permanent kontrol over sikkerheden« i Grønland med ny aftale
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce