SAS erkender blankt, at flyselskabet gentagne gange i 2005 har sendt fly på vingerne, selv om de ikke var kontrolleret efter de regler, som luftfartsmyndighederne har fastsat. »Vi har haft for dårlige rutiner, der er begået menneskelige fejl, og så har vores processer ikke været tydelige nok. Vores system har ikke været godt nok«, siger SAS flyvechef Lars Mydland til Ritzau. Burde aldrig have været på vingerne Ifølge avisen Svenska Dagbladet var der tale om i alt ti SAS-fly, som blev sendt på vingerne sidste år, selv om de ikke burde have fløjet. Lars Mydland siger, at der har været tale om særlige inspektioner og ikke det normale vedligehold. Flyproducenter og motorproducenter, som opdager en fejl, sender inspektionsordrer ud til operatørerne. »Det sker, så vi kan sikre, at fejlene ikke optræder på flere fly. I nogle situationer har vi ikke fået kontrolleret, at arbejdsordrer er givet og inspektioner udført inden for den angivne tidsfrist«, siger Lars Mydland. Ingen fejl Et flyselskab som SAS får forskellige tidsfrister til inspektioner, alt efter hvor alvorlig den tekniske fejl anses at være. Der kan ifølge Lars Mydland være tale om perioder på uger, måneder eller i visse tilfælde år. »Men det er klart, at der er tale om en meget alvorlig situation, fordi vi har fløjet med fly, hvor de nødvendige inspektioner ikke var udført«, siger han. SAS har efterfølgende fået gennemført alle de krævede inspektioner, og der har ikke vist sig at være fejl på fly eller motorer. »Det kan vi heldigvis konstatere. Men det kunne vi ikke vide på forhånd«, siger Lars Mydland. Ansvaret hos SAS Problemerne er opstået hos selskabet SAS Technical Services, hvor man ikke har fået udført de nødvendige opgaver til tiden. Men samtidig ligger ansvaret i selve flyselskabet, hvor man ikke har fået sikret sig, at opgaverne blev løst. Alvorlige forseelser Nils Gunnar Billinger, generaldirektør i det svenske luftfartsvæsen og formand for det skandinaviske OPS-samarbejde om flysikkerhed, slår fast, at SAS har gjort sig skyldig i meget alvorlige forseelser. I et brev til SAS chef, Jørgen Lindegaard, hedder det om SAS flyveafdeling, SAS SOM, der har ansvar for, at flyene er i orden: »Af oplysningerne, som er kommet frem i sagen, fremgår det, at SAS SOM har opereret med et antal fly i løbet af ca. et år, som ikke har været egnet til at komme i luften. OPS-udvalget vil understrege det særdeles alvorlige i disse hændelser«, skriver Billinger.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Stor amerikansk avis: »Det ligner et kompromis, som giver Trump en sejr, han kan prale af«
-
Det er en af verdens smukkeste togstationer, men ikke mange ved, at du kan overnatte i bygningen
-
»Vi havde egentlig et meget fint liv. Men så kom der den der dumme, dumme ting«
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Breaking
Kronik af Martin Lidegaard
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce