»Det er mig en stor ære at introducere Google Fastfood, tjenesten, hvor du kan få hældt burgere direkte ind i bilen«. Sådan lød det med et smil fra Google-stifteren Larry Page, da han som den sidste hovedtaler optrådte på verdens største forbrugerelektronikmesse i Las Vegas natten til lørdag dansk tid. Lej en film Den hvide løgn var ment som en lakonisk kommentar til de rygter, der i aviser og på nettet har udråbt Google til at være på vej med en ny billig pc og en musikbutik. Det med musikbutikken var nu ikke helt ved siden af, for det, Google introducerede, var en online-videobutik. Her kan man hente musikvideoer, det nyeste afsnit af spændingsserien CSI, se den seneste basketballkamp eller leje en film uden at skulle ud på cyklen og i Blockbuster. De ting, man lejer eller køber, ser man på computeren. Pris: omkring 15 kroner for et afsnit af CSI. Fra land til land I første omgang er der dog ikke grund til at lægge vejen forbi tjenesten som dansker, da vi ikke umiddelbart kan benytte den. »Rettighedssystemet er utroligt kompliceret, og derfor skal der laves aftaler fra land til land«, sagde Larry Page, der dog mente, at det ville gå hurtigt med at få aftaler rundt om i verden. Online-videobutikken ligger i samme regi som Google Video, hvor amatører kan offentliggøre deres videoklip på internettet. På spørgsmålet om ikke Larry Page var bange for, at alt betalingsindholdet nu vil blive piratkopieret, svarede han: »Den eneste måde at komme pirateriet til livs på er ved at give folk fornuftige måder at få fat i indholdet på, som vi for eksempel har set med iTunes«. Google viser vej Videobutikken var ikke det eneste, som Google-stifteren introducerede under talen. Han viste også, hvordan man snart kan få glæde af Google Earth i bilen og på mobiltelefonen, så man kan bruge firmaets program til at navigere efter. Desuden introducerede han en samling programmer, som man kan downloade gratis, og som skal gøre livet med computeren nemmere. Pakken, der kan hentes på pack.google.com, indeholder både programmer fra Google, som for eksempel det populære Google Earth og Picasa-fotoprogrammet, men også andre virksomheders programmer som for eksempel antivirus fra Norton inklusive et halvt års abonnement.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hårdt presset Trump truer Europa med det store brud
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
-
Morten Messerschmidt: »Virkeligheden er jo, at blå blok tabte valget«
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Hvis du tror, at ulven er jydernes problem, skal du måske tro om igen
-
Du slipper ikke serien om de uopsigtsvækkende personer, før den er forbi
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























