Finansminister Thor Pedersen (V) fik en ekstra og uventet julegave i år. Nye tal fra Nationalbanken viser således, at statens overskud for 2005 blev 15,3 mia. kr. større i år, end Finansministeriet selv vurderede så sent som i december. Finansministeriet har endnu ikke nogen forklaring på hele det uventede overskud, og dermed er der en klar parallel til situationen for et år siden, da Nationalbankens tal viste, at staten i 2004 havde fået et overskud, der var cirka 23 mia. kr. større end skønnet af ministeriet i december 2004. Kritik fra oppositionen Det gav dengang anledning til kritik fra den politiske opposition i Folketinget. »Vi kan i dag kun sige, at cirka en tredjedel af merprovenuet skyldes pensionsafkastskatten. Resten må vi undersøge i den kommende tid«, siger kontorchef i Finansministeriet Niels Kleis Frederiksen til Reuters. Store bidrag Overskuddet er løbende blevet opjusteret gennem året, og de helt store bidragydere er indtægterne fra nordsøolien, erhvervsskatterne samt pensionsafkastbeskatningen, som alene ventes at give mere end 30 mia. kr. i år. De større overskud end forventet betyder, at det indenlandske lånebehov bliver tilsvarende mindre.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Demokraterne erobrer første plads fra republikanerne
-
Følg midtvejsvalget i USA live
-
Hun håbede på støtte fra Højesterets dom, men nu bliver hun mødt med krav om udvisning
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
-
Han var 29 år, da han begyndte sin gåtur verden rundt. Nu er han 58
-
»Hov, hov! Den grænse har vi overtrådt for længst«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Marcus Rubin
Nøgleopgørene i Senatet
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce