Betalingskortselskabet PBS slipper for at nedsætte gebyrerne på dankorttransaktioner over internettet. For Konkurrencestyrelsens netop offentliggjorte undersøgelse af gebyrerne på nettet viser, at PBS ikke har taget overpris, som blandt andet Foreningen af Dansk Internethandel ellers har hævdet. Har endnu ikke dækket investeringer PBS opkræver 1,95 kroner plus 0,1 procent af transaktionsbeløbet i gebyr for hver dankorthandel over internettet. Konkurrencestyrelsens undersøgelse viser imidlertid, at PBS samlede indtægter ved at tilbyde dankorttransaktioner over internettet endnu ikke har dækket de investeringer, som PBS har haft ved etableringen af det netbaserede betalingssystem. De danske internetbutikker og flere politiske partier har ellers krævet, at PBS sænker gebyrerne og åbner op for konkurrence på dankortbetalinger via internet. Skarp kritik Senest har formanden for Foreningen af Dansk Internethandel, Claus Hjorting, været ude med skarp kritik i dagbladet Børsen. »Prisen blev fastsat på et tidspunkt, hvor der var meget få transaktioner på nettet. I takt med at der er kommet flere transaktioner, ville man på ethvert andet marked se prisfald. Men det er ikke sket på dette område«, sagde han. Styrelse anbefaler lavere gebyr Selv om Konkurrencestyrelsen ikke kræver, at PBS sætter gebyrerne ned, konstaterer styrelsen, at det vil »være en fordel for udbredelsen af dankorttransaktioner over internettet, hvis gebyrerne nedsættes for de mindre transaktionsbeløb«. »Styrelsen har drøftet sagen med PBS, som nu vil overveje at revidere dankortgebyret, så det i højere grad tager hensyn til de mindre transaktioner«, siger fuldmægtig i Konkurrencestyrelsen, Frederik André Bork, til Ritzau. Konkurrencestyrelsen har også set på det gebyr som PBS ejere, bankerne, tager fra PBS, når der handles med dankort over nettet. Her viser det sig, at gebyret udgør en væsentlig del af PBS akkumulerede underskud. Der er derfor behov for, at bank-gebyret undersøges nærmere, konkluderer styrelsen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Overraskende tæt gyser: 43 stemmer skiller nu kandidaterne i sydstat
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
-
I skal ikke tigge efter andres penge på mine vegne
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fra arkivet
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce