Pensionskassen JØP sørger for, at der er 3.100 lejeboliger til jurister og økonomer. Pensam stiller sine 2.900 lejligheder til rådighed for sygehjælpere, trafikfunktionærer og dagplejere. PFA sørger for sine medlemmer med 2.400 boliger. Socialt ansvar Og på den måde er store dele af lejeboligmarkedet nøje inddelt til medlemmer af de pensionsselskaber, som mange danskere er medlem af. Men selv om selskaberne har mange lejligheder, lader de ikke kommunerne købe muligheden for at anvise lejligheder til svage borgere. Det kritiserer socialministeren. Hun mener, at de største spillere på boligmarkedet har en særlig forpligtelse til at tage et ansvar. »Om noget sted overhovedet skulle man synes, at der med pensionskasserne var basis for at tage en diskussion om at yde en social indsats«, siger Eva Kjer Hansen (V). Forpligtelse med skattefordel Udlejningen i de store pensionsselskaber er indirekte statsstøttet, fordi dele af udlejningen er helt fritaget for skat. Nu åbner Dansk Folkeparti for at se på, om der skal følge forpligtelser med skattefordelen: »Det er en mulighed. Det er i hvert fald noget af det, jeg gerne vil være med til at kikke på«, siger boligordfører Anita Knakkergaard. Gulerod uden virkning Ministerens kritik bakkes op af KAB, der formidler almene boliger i København. Den kommer i forbindelse med, at regeringens forsøg på at lokke private til at stille lejeboliger til rådighed for kommunerne har vist sig at være en fiasko. En gulerod på 30.000 kr. per lejlighed har ikke været nok til, at udlejerne vil gå med. Målet er at blande lejerne for at undgå ghettoproblemer, men ordningen er kun blevet benyttet 13 gange på seks år. Udlejernes organisation begrunder det med, at lejerne fra kommunen kan være besværlige. »Vores medlemmer skal tilgodeses« Men flere af de store pensionskasser melder hus forbi: »Som udgangspunkt er det JØP's medlemmer, der ejer ejendommene. Derfor skal de tilgodeses. Der tages ikke andre hensyn. Medlemmernes interesse kommer i første række. Det er sådan, vi arbejder«, siger Torben Visholm, direktør i JØP, Juristernes og Økonomernes Pensionskasse. Skal ministerens opfordring følges, er det op til bestyrelsen at beslutte, at reglerne skal ændres, forklarer han: »De beslutter det, så de må jo tage stilling til det. Men som udgangspunkt er det ikke os, der fører boligpolitik«, siger Torben Visholm. »Vores medlemmer bestemmer« Stort set enslydende holdning har PFA Pension og Pensam. De fleste selskaber har etiske retningslinjer for at opføre sig socialt ansvarligt, når de investerer deres penge - men det gælder ikke på det danske boligmarked. Det kunne ligne en 'ikke i vores baghave'-holdning? »Jeg forstår godt dilemmaet - på den anden side tager vi også sociale hensyn, hvis et medlem er i knibe«, siger Helen Kobæk, direktør i Pensam: »Men hvis vores medlemmer gerne vil lave aftaler med kommunerne, så ændrer vi reglerne«.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Trump til Fox: Jeg vil bruge min vetoret
-
Politiske bomber på stribe: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.