Mens økonomerne undrer sig over, at de generelle lønninger - på trods af opsvinget og problemer med at skaffe arbejdskraft - stiger med sneglefart, er der anderledes fart over feltet, hvis der står administrerende direktør på visitkortet. Således har direktørerne hævet lønstigninger på 5,6 procent i gennemsnit i år, mens almindelige lønmodtagere har ladet sig nøje med næsten det halve - 2,9 procent. Og året forinden - det var i begyndelsen af opsvinget - var afstanden fra topledelsen til de menige medarbejdere endnu større. Hvor topcheferne hævede 8,6 procent ekstra i løn, lå de almindelige lønninger kun med en fremgang på 3,1 procent. Halter bagefter udlandet Det viser en opgørelse, som Ledernes Hovedorganisation har udarbejdet for Politiken. Formanden for Ledernes Hovedorganisation, Svend Askær, finder udviklingen naturlig. »Man skal huske, at der også var et år, hvor lønudviklingen for direktørerne var negativ. Men at topchefer får en højere lønstigning, synes jeg kun er godt, fordi danske toplønninger halter håbløst bag efter udlandet«, siger Svend Askær, der mener, at man kan sammenligne danske topchefers lønniveau med niveauet i Portugal og Grækenland. Ifølge ledernes netop offentliggjorte lønstatistik tjener en administrerende direktør 88.500 kroner om måneden i gennemsnit. Hvis man ser på alle lederlønninger, er gennemsnittet på knap 44.000 kroner om måneden. Globaliseringens skyld Man kan konstatere, at lønstigningerne for almindelige lønmodtagere er meget lave, også lavere end det, man skulle forvente under et opsving. Flere har prøvet at forklare udviklingen med en frygt for, at arbejdspladserne flytter til udlandet, hvis de danske lønninger stiger for hurtigt. Det er eksempelvis omkostningsniveauet kombineret med en for lav produktivitet, der har været brugt som forklaring, når der f.eks. er lukket slagterier i Danmark. Svend Askær mener også, at det meget vel kan være en gangbar forklaring. »Vores lønstatistik viser også, at nogle brancher er mere presset end andre. De, der er stærkt udsatte for globalisering, har ikke så høj en lønudvikling som f.eks. vidensintensive virksomheder, der har behov for højtuddannet arbejdskraft. Jeg er ikke i tvivl om, at den generelt lave lønudvikling hænger sammen med det«, siger Svend Askær. Eksempelvis har ledere i jern- og metalindustrien, som er en af de mest konkurrenceudsatte brancher, kun fået lønstigninger på 2,3 procent i gennemsnit, mens f.eks. it-ledere har scoret knap 12 procent ekstra i løn i år. Globaliseringen virker stik modsat for direktører, mener Svend Askær. »For direktører er markedet internationalt, og hvis du kan få hundredtusinder kr. mere i løn ved at tage jobbet i London, så er det de færreste, der siger nej. Vi er jo i den grad i et internationalt marked, når vi taler dygtige topchefer. Men det skal ikke udvikle sig til grådighed, som vi har set nogle steder i udlandet«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
80 år
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch




























