Det dur ikke, at statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) nægter at diskutere skattereformer de kommende år. Det er både unuanceret og i strid med Venstres eget program. Sådan lyder det fra Landbrugsraadets præsident, Peter Gæmelke, der blander sig i striden om Velfærdskommissionens skatteforslag. Som medlem af statsministerens egen tænketank, Globaliseringsrådet, vil Gæmelke have skattereformer sat øverst på dagsordenen, når rådet mødes efter nytår. »Jeg er fuldstændig enig med Velfærdskommissionen - det er absolut nødvendigt at sænke skatten på arbejde, og jeg vil holde fast i, at skattereformer skal indgå i debatten og forhandlingerne, når vi mødes i Globaliseringsrådet i det nye år«, siger Peter Gæmelke. Kritikken regner ned over Fogh Anders Fogh Rasmussen afviste hurtigt al snak om skat, da Velfærdskommissionen i sidste uge fremlagde sin rapport om fremtidens velfærdssamfund. Men siden er kritikken regnet ned over statsministeren. Og nu tilslutter Peter Gæmelke sig koret: »Jeg synes, at statsministeren skulle have nuanceret sin udmelding. Han kunne have sagt, at han først ville skabe reformer på en række områder og så derefter tage fat i skatten. Men han afviste jo markant skatten som et element i processen - og det er jeg klart uenig i. Skal vi fastholde vores velfærdssamfund, er det vigtigt, at vi motiverer folk til gøre en bedre indsats - og det kan kun ske ved at sætte skatten ned«. Kraftigt ønske Peter Gæmelke forventer en anderledes nuanceret holdning hos statsministeren, når Globaliseringsrådet tager fat på sagen: »Han må forstå, at det er et kraftigt ønske ikke mindst fra borgerlige side, at man sætter skatten ned på arbejde og på den måde øger mulighederne for at få flere ud på arbejdsmarkedet. Det er også nødvendigt, hvis vil vi fastholde de kloge hoveder i Danmark, og hvis vi vil have de højestlønnede til at gøre en større indsats - det viser jo alle rapporter, at det er vejen frem, og det er også sigtet i Venstres eget partiprogram«, siger han. Flere medlemmer af Globaliseringsrådet forventer, at skatten kommer tilbage på den politiske dagsorden. Det gælder blandt andre Danfoss' direktør, Jørgen Mads Clausen, og kollegaen i Dansk Industri (DI), Hans Skov Christensen: »Nu har regeringen valgt at tage fat på at øge tilbagetrækningsalderen og forbedre integrationen af indvandrere og flygtninge på arbejdsmarkedet. På et senere tidspunkt kommer man ikke uden om også at ændre i skattesystemet, så det kommer til at tilskynde til mere uddannelse og en ekstra arbejdsindsats«, skriver Hans Skov Christensen i en meddelelse til Politiken.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige en del om demokraternes fremtid
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Politiken mener: Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.