Danskerne fører suverænt for nordmænd, svenskere og finnerne i disciplinen at shoppe mad. Hele 45 procent af danskerne er lige nede og vende i supermarkedet mere end fire gange om ugen. Og umiddelbart kan man jo godt forstå det, når den nye analyse fra de nordiske konkurrencemyndigheder viser, at fødevarer er billigst i Danmark. Finner og svenskere betaler mindre Og så alligevel ikke, for hvis man lige lægger momsen oven i de rå madpriser, så betaler finnerne og svenskerne mindre for deres æg, smør, ost og saftevand end vi gør. Ifølge Finn Lauritzen, direktør for den danske Konkurrencestyrelse, er forklaringen, at vi bor tættere sammen end i de andre nordiske lande. »Og så har vi kortere vej til butikkerne«, siger Finn Lauritzen. Konkurrencen skærpet Nordisk Råd har været med til at finansiere den 135 sider lange rapport om det nordiske marked for fødevarer, der blev offentliggjort i går formiddags. En af konklusionerne i rapporten er, at fødevarepriserne kun er steget med tre procent end i de andre europæiske lande. Finn Lauritzen tager det som et udtryk for, at konkurrencen er blevet skærpet de sidste år. Men alligevel er priserne på de danske fødevarer seks procent dyrere end de EU-lande, som man plejer at sammenligne os med. Og det vækker ikke tilfredshed i Forbrugerrådet. »Det undrer vi altså også stadig over det, og her mangler vi stadig at konkurrencen sætter ordentligt ind«, siger Rasmus Kjeldahl, direktør for Forbrugerrådet. Færre varer end i Sverige og Frankrig Og selv om danskerne kommer ofte i supermarkedet, så har vi færre varer at vælge imellem end for eksempel Sverige. Og den er helt gal sammenlignet med Frankrig. Mens de danske forbrugere kun har lidt over 400 produkter på supermarkedshylderne at vælge imellem, så har Jean & Yvette over 700 forskellige varer at vælge imellem. Og så har man heller ikke taget franske 'bløde oste' med i målingen for nu at gøre tallene så sammenlignelige som overhovedet muligt. Retfærdigvis er dansk bacon så heller ikke medtaget i sammenlignelighedens navn. Høje priser og dårlige varer »Vi er kommet ind i en absurd situation, hvor vi har højere priser og et dårligere vareudvalg end andre lande i Europa. Og forklaringen er måske, at vi er på vej ind i en blindgyde ved at discountificere os selv«, siger Rasmus Kjeldahl. I den nordiske undersøgelse bonner danskerne også ud som landet med flest discount butikker. Finn Lauritzen peger på, at en af forklaringerne kunne være, at der er færre af de rigtigt store supermarkeder - også kaldet hypermarkeder - men han vil heller ikke udelukke, at forbrugerne selv bærer en del af skylden. I stedet for at dovne den lidt, kunne de også skubbe på for at få flere forskellige varer ind i køledisken.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige del om demokraternes fremtid
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.