Han er mellem 41 og 50 år gammel, ansat i en dansk virksomhed og har en videregående uddannelse. Og så har han dårlig samvittighed. Eller burde have det: Det er nemlig det kolde, faktuelle portræt af den typiske person, der begår svindel i et firma. Markant i Danmark En ud af fem danske offentlige eller private virksomheder har inden for de sidste to år oplevet økonomisk kriminalitet. Korruption er en del af hver tredje af disse forbrydelser. I resten af Vesteuropa handler kun hver syvende sag om bestikkelse. »Det er meget markant i Danmark. Korruption stikker virkelig ud i forhold til resten af verden«, siger Søren Primdahl Jakobsen. Han er statsautoriseret revisor og partner i den danske del af rådgivnings- og revisionsfirmaet PricewaterhouseCoopers, der udgiver den globale undersøgelse af kriminalitet i virksomheder. Bestikkelsen kan både være foregået i Danmark eller i udlandet, hvis virksomheden driver forretning der. Underslæb eller tyveri Tallet står i kontrast til de årlige undersøgelser fra organisationen Transparency International, der arbejder for at bekæmpe korruption. Her ligger Danmark nemlig traditionelt i top som et af de lande, der har allermindst korruption. Den mest udbredte forbrydelse er dog ikke korruption, men ansatte eller chefer, der stjæler, laver underslæb eller på anden måde sikrer sig selv økonomisk vinding. Det kan være den lille bogholder, der fusker med kolonnerne, så han selv får lidt flere kroner ud af det. Men i hvert sjette tilfælde foregår svindelen på højeste plan, hvor en topchef har sat et fingeraftryk på svindelen. Det kan for eksempel være at fuske med regnskaber, så de fremstår pænere, end virkeligheden berettiger. Og dermed kan chefen måske inkassere en ekstra bonus - eller undgå en fyreseddel. »Og så er det helt anderledes store beløb, det drejer sig om«, siger han. Logisk svindel For svindleren virker det logisk nok at begå forbrydelsen: Han lever måske for ekstravagant eller er under pres for at levere bestemte resultater. Og da han står med muligheden for at snyde, bliver fristelsen for at opnå egen vinding for stor. Mens det i Danmark kun er hver femte virksomhed, der har oplevet svindel, har næsten hver anden af undersøgelsens 3.600 virksomheder globalt set været udsat for økonomiske forbrydelser. Og tallet er steget dramatisk på bare to år. Selv i forhold til Norge og Sverige har Danmark markant færre sager. »Det undrer os meget, at forskellen er så stor. Men Danmark har jo mindre virksomheder, og der er helt klart en sammenhæng med, at jo større virksomheden er, jo større er forbrydelserne«, siger Søren Primdahl Jakobsen. Tilfældig afsløring Svindelen bliver oftest opdaget ved tip eller tilfældigheder. Kun i tre procent af tilfældene bliver bedrageriet opdaget af virksomhedernes interne systemer. »Det er ikke godt. Kontrolsystemerne burde styrkes. Problemet er jo, hvor meget isbjerg der er under vandet«, siger han. PricewaterhouseCoopers anslår, at svindelen hvert år løber op i en halv milliard kroner for de 750 største danske virksomheder. Og de skal ikke sætte næsen op efter at få pengene igen. Svindel koster imidlertid mere end bare de penge, der bliver tabt i den enkelte svindelsag. Slipper sagerne ud i offentligheden, går det også ud over virksomhedernes omdømme - både udadtil, i forhold til forretningsforbindelser og de ansattes moral.