Nationalbankens renteforhøjelse på 0,25 procentpoint i går får kun mindre betydning for de danske boligejere her og nu. Men der er flere renteforhøjelser på vej, forudser økonomerne. Næste år kan det mærkes »Isoleret set er virkningen af renteforhøjelsen begrænset, men vi forventer yderligere renteforhøjelser i 2006. Det vil få en mærkbar effekt på boligmarkedet«, siger afdelingsdirektør i Jyske Bank, Klaus Kaiser. Klaus Kaiser forudser, at Den Europæiske Centralbank (ECB) - og dermed også den danske nationalbank - vil hæve renten yderligere to til tre gange i 2006. »En samlet rentestigning på én procent vil kappe cirka fem procent af stigningen i huspriserne og betyde, at ydelsen for boligejere med variabelt forrentede lån vil stige med cirka 1,5 milliarder kroner efter skat«, siger Klaus Kaiser. Mere moderate prisstigninger Det betyder dog ikke, at der er lagt op til decideret prisfald. Selv med de forventede rentestigninger regner han med, at huspriserne i gennemsnit vil stige med 6-7 procent i 2006 mod en stigning på 15-17 procent i år. Økonomerne er dog uenige om, hvor mange renteforhøjelser, der er lagt i ovnen til næste år. Mest forsigtig er Dansk Bank, som kun forventer en enkelt, mens Nordea regner med hele fire, altså en rentestigning på 1,25 procentpoint på godt et år. »Hvis vores forventninger går i opfyldelse, vil det formentlig føre til en vis afdæmpning i udviklingen i boligpriserne og dermed bidrage til, at egentlige prisbobler ikke fremkommer på det danske boligmarked«, siger cheføkonom i Nordea, Helge J. Pedersen. Kedeligt tidspunkt Gårsdagens renteforhøjelse kom på et kedeligt tidspunkt for de omkring 300.000 boligejere, der i de kommende dage skal have refinansieret deres rentetilpasningslån. I kroner og øre får det dog kun marginal betydning. »Det ser ud til, at flexlånsrenten vil lande på omkring 2,8 procent mod 2,4 ved sidste års refinansiering. Det betyder, at den månedlige ydelse vil stige med små 100 kroner efter skat for et lån på én million kroner«, siger cheføkonom i Realkredit Danmark, Sune Mortensen. Mange fortsætter med flexlån Trods udsigten til renteforhøjelser har boligejere med flexlån i meget stor udstrækning besluttet at fortsætte med de variabelt forrentede lån. Hos Realkredit Danmark drejer det sig om hele 95 procent. »Det skal de ikke ærgre sig over. Det har kunnet betale sig at have is i maven«, siger Sune Mortensen. Ingen grund til beklagelser - endnu Han henviser til, at den lille stigning i ydelsen er mindre, end en fastkursaftale ville have kostet tidligere i år, og mindre end omkostningerne ved at skifte til et fastforrentet lån. Har man haft sit flexlån i mange år, er der slet ikke grund til klage. »Set over årene har boligejere med flexlån sparet rigtigt mange penge. Der er stadig omkring 7.000 kroner om året efter skat op til et fastforrentet lån per million kroner, så selv om ydelsen på flexlån nok vil stige lidt, så kan det stadig godt betale sig, hvis man kun ser på ydelsen«, siger Sune Mortensen. 750 kr. pr. kvarte point Som tommelfingerregel skal man regne med, at ydelsen på et flexlån på én million kroner stiger med 750 kroner om året efter skat for hvert kvarte procentpoint, renten stiger. Det vil sige, at en rentestigning på én procent vil koste 3.000 kroner efter skat om året. Det er imidlertid ikke kun boligejerne, der kommer til at mærke renteforhøjelsen. Det forventes, at bankerne i løbet af få dage beslutter, om de vil følge Nationalbanken og sætte renten op på deres ind- og udlån.