Aktivering er rent tvangsarbejde, og derfor er det danske aktiveringssystem i strid med både Grundloven, den Internationale Arbejdsorganisation ILO s konvention og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Så hårdt lyder udspillet fra en tidligere kontanthjælpsmodtager fra Køge, Johan Møller Nielsen, der er gået til Højesteret med en sag, hvor kommunen lukkede pengekassen i, da han i en to måneders periode nægtede at deltage i et aktiveringsprojekt i Køge. Sag for Højesteret I morgen tager retten stilling i sagen, der begyndte i 2000, hvor Johan Møller Nielsen som led i et aktiveringstilbud sorterede og stablede brænde samt malede et hus, som efter hans overbevisning ikke trængte til at blive malet. Efter et par måneder nægtede han at deltage i aktiveringen, mens kommunen derefter stoppede kontanthjælpen, fordi Johan Møller Nielsen nægtede at være aktiveret. I grundloven står, at personer, som ikke kan forsørge sig selv, er berettiget til offentlig hjælp mod at underkaste sig visse forpligtelser. I aktivloven fra 1998 kom en supplerende betingelse, så pengene fra kommunen skal stoppe, hvis modtageren uden rimelig grund afviser et tilbud om arbejde, aktivering eller blot noget, der kan medvirke til et job. Sat i aktiviering efter konkurs Johan Møller Nielsen gik nedenom og hjem med sit tagdækkerfirma i 1990 og har i perioder siden været på kontanthjælp. Men da han i 2000 blev bedt om at stable og sortere brænde og male et hus, som efter Johan Møller Nielsens mening ikke trængte, nægtede han at fortsætte. Han mente blandt andet, at aktivering er nedværdigende tvangsarbejde. Da han ikke kom til aktiveringen, stoppede Køge Kommune udbetalingen af kontanthjælpen. Johan Møller Nielsen gik i aktivering igen, men fastholdt, at han har krav på kontanthjælp i to måneder. Da sagen kom for landsretten i 2002 tabte Johan Møller Nielsen, men han fik samtidig muligheden for at anke til Højesteret.