Dyremose varsler fyringer under nye ejere

Lyt til artiklen

TDC kommer til at skille sig af med nogle af de 22.000 ansatte, der i dag arbejder i den danske telekoncern, hvis aktionærerne tager imod tilbuddet på 76 milliarder kroner fra fem internationale kapitalfonde. De fem kapitalfonde, der har budt på TDC, vil nemlig følge de planer for reduktioner, der allerede er lagt fast for virksomheden i samarbejde med de ansatte. Det bebuder TDC's administrerende direktør Henning Dyremose, der samtidig slår fast, at han har tænkt sig at blive i selskabet. »Der vil komme en reducering af bemandingen, da vi skal tilpasse omkostningerne«, siger Henning Dyremose og tilføjer, at ledelsen vil lave et samarbejde med medarbejderne om reduceringerne: »Jeg glæder mig over støtten til at holde sammen på den danske forretning og opbakningen til den nordiske strategi«. Ifølge strategien skal TDC hvert reducere antallet af ansatte med fem procent. Det er især blandt de knap 15.000 ansatte i Danmark, at skal være færre medarbejdere. Solid bonusordning til ledelsen I tilbuddet fra de fem kapitalfonde indgår en lukrativ ordning for Henning Dyremose og finansdirektør Hans Munk Nielsen, hvis de bliver fyret af de kommende ejere eller vælger at gå selv. Det udløser en bonus på 56,4 millioner kroner. Derudover sikrer TDC´s nuværende ledelse en bonus på mellem 141 og 165 millioner kroner via aktieoptioner, hvis handlen går igennem. Købstilbuddet på TDC kommer efter måneder med rygter. Den langvarige salgsproces har været en vanskelig tid for både ledelse og medarbejdere, men mest for medarbejderne, mener Henning Dyremose. »Det er en lettelse for ledelsen, at vi nu kan tale om fremtiden. Det har været en svær situation, at vi ikke har kunnet tale med medarbejderne«, sagde han. Bestyrelsesformand: Tag imod tilbuddet Der foreligger endnu ikke et officielt tilbudsdokument, men det vil blive fremlagt på fredag, forsikrer bestyrelsesformand Thorleif Krarup. Han anbefaler aktionærerne at tage imod tilbuddet. »Byderne har ingen intentioner om at ændre på den måde, hvorpå TDC agerer i forhold til det omkringliggende samfund«, siger Thorleif Krarup. TDC's største enkeltaktionær, den danske pensionsforvalter ATP, der sidder på 5,6 procent af aktiekapitalen, vil ikke oplyse, om de vil sælge deres aktier til de fem fonde. »Den eneste kommentar herfra er ingen kommentarer«, siger Claus Wiinblad, der er aktiechef for danske aktier, til Ritzau.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her