FLSmidth og et tidligere datterselskab blev i dag idømt en EU-bøde på 133 millioner kroner for ulovlig karteldannelse inden for produktion og markedsføring af plastikposer til industribrug. En talsmand for EU's konkurrencekommissær, Neelie Kroes, kunne ikke umiddelbart sige, hvor stor en del af bøden, der tilfalder det tidligere FLS-selskab Silvallac S.A., som i dag ejes af det svenske moderselskab Trioplast Industrier AB. FLS-gruppen ejede Silvallac fra 1990-1999. 16 koncerner indblandet »De blev dømt sammen, fordi de juridisk set agerede sammen«, sagde talsmanden Jonathan Todd. Både moderselskabet FLSmidth & Co og datterselskabet FLS Plast er indblandet i sagen, som omfatter 16 koncerner og markeder i Tyskland, Frankrig, Holland, Belgien og Spanien. I alt blev der onsdag uddelt bøder for 2,166 milliarder kroner. Virksomhederne skal i tiden 1982-2001 have aftalt priserne på stærk plastikindpakning til industri- og landbrugsvarer. Overraskelse hos FLS Da sagen kom frem, udtrykte FLS overraskelse over at være mål for kommissionens undersøgelse, og FLS mere end antydede, at en eventuel bøde vil blive bragt for EU's domstol. FLS' argument var, at ledelsen af Silvallac førte moderselskabet bag lyset. I Silvallac var FLS Plast kun repræsenteret ved bestyrelsesformand Ole Trolle, som blankt har afvist viden om kartellet. Af en pressemeddelelse fra kommissionen onsdag fremgik det, at Silvallacs nye ejere har samarbejdet med efterforskerne, og at Trioplast Wittenheim S.A. og Trioplast Industrier AB derfor får 30 procents nedslag i bøden. Bøder for over 2 milliarder I de groveste tilfælde kan en virksomhed, der dømmes for karteldannelse, få en bøde på op til 10 procent af sin årsomsætning. I alt blev der i dag uddelt bøder for 2,166 milliarder kroner. Kommissionens undersøgelse startede med, at BPI gik til bekendelse. BPI undgår helt at skulle betale bøde for sin deltagelse. »Karteller er den værste hindring for konkurrence, og jeg har til hensigt at straffe virksomheder, som opererer med dem og derved bringer selveste grundlaget for vores markedsøkonomi i fare og skader forbrugerne. Jeg udsender et meget klart budskab til virksomhedsledelser om, at en sådan praksis er uacceptabel«, sagde Kroes i pressemeddelelsen. FLSmidth ville ikke onsdag kommentere bøden. Virksomheden vil først studere afgørelsen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rusland sætter en fælde op, vi for alt i verden ikke må hoppe i
-
Lukas Graham og alle andre opvarmningsnavne trækker sig fra Ed Sheerans turné efter fyring af rapper
-
Serien er perfekt, når man har smidt hjernen i entreen og bare skal stene fjerner
-
Han formøblede sin kones formue og var til grin i København. Alligevel blev han en anerkendt digter
-
Danske virksomheder ansætter markant færre på grund af ai – og særligt en gruppe er i farezonen
-
Tidligere dansk udenrigsminister: »Man kunne lige så godt invitere Lavrov til at sidde med ved bordet«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Lærke Malmbak
Jeg har undervist i 66 forskellige klasser. Det er ikke mobilerne, der er problemet
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Martin Hjort Jensen
Interview
PISA-UNDERSØGELSEN