Boom i sager om piskesmæld

Lyt til artiklen

Forsikringsselskaberne udbetaler nu årligt erstatninger for varige gener eller tabt erhvervsevne til mere end 1.000 danskere i forbindelse med piskesmældsulykker i trafikken. I 2000 var antallet med så alvorlige piskesmældsskader på bare 350 personer. »Markant stigning« »Der er sket en markant stigning i de seneste år på det område. Og det er sket samtidig med, at det samlede antal af whiplashuheld ikke har ændret sig«, siger Mette Platz, skadeschef i Tryg. Forsikringsselskaberne anslår, at de udbetaler omkring 1 milliard kroner i erstatning om året. Og stigningen af de tunge erstatningssager kan mærkes. Efter erstatningsansvarsloven er det maksimale beløb, der kan udbetales i dag, på godt 6,5 millioner kroner. »De fleste får erstatning« Ifølge Topdanmarks autoskadechef, Peter Lesley, er det ikke unormalt, at de udbetaler et par millioner kroner i erstatning til en enkelt person. »Størrelsen på erstatningen er meget individuel, da både lønforhold og mengrad spiller ind. Udbetalingerne svinger således mellem 500.000 og flere millioner kroner. Langt de fleste af vores sager får udbetalt erstatning«, siger autoskadechef Peter Lesley, Topdanmark. Mere opmærksomhed på fænomenet Begge forsikringsselskaber har mærket en klar tendens til, at både læger, skadesramte og advokater er blevet mere opmærksomme på fænomenet. For nogle år siden oplevede både Topdanmark og Tryg da også en kraftig vækst i antallet af whiplash-skader i det hele taget. Noget der i de seneste år er stabiliseret. »Antallet af whiplash-skader udgør i dag 40-50 procent af alle færdselsuheld med personskader. Der er altså langt flere whiplash-tilfælde, end der er brækkede arme og ben. Heraf er der blevet flere, der ender med varige gener«, siger Mette Platz, Tryg. 2.000 sager om året Whiplash-syndromet er forholdsvis nyt, og ifølge Mette Platz stiftede Tryg første gang bekendtskab med en erstatningssag i slutningen af 1980'erne. I dag behandler selskabet omkring 2.000 om året. Sagerne med whiplash har siden starten været omgærdet af en del mystik. Det er nemlig umuligt at se skaderne. Heller ikke skanninger og røntgen virker. Det er alene den skadesramtes symptomer og det konkrete uheld, der ligger til grund for vurderingen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her