Efter at dankortet ikke længere har et billede af dets indehaver, svindler kunder i barer og diskoteker som aldrig før. Kunderne bruger stjålne dankort og underskriver med falsk underskrift, og ugen efter må restauratørerne tilbagebetale pengene, fordi kortejeren benægter at have brugt 276 kroner på en runde mojitoer fredag nat. Kan ikke tjekke identitet En café som Kassen på Nørrebro oplever hver uge, at deres weekendindtjening bliver barberet af svindlere - eller måske kunder, der ikke lige syntes, at de havde råd til weekendens excesser og derfor nægter at have brugt deres kort. »Folk bruger dankort, der ikke er deres, og så vi får et opkald fra banken et par dage efter. Det er jo logisk, at det sker, når vi ikke længere kan tjekke, at folk er dem, de siger, de er, ved hjælp af deres billede. Vi havde næsten aldrig den slags problemer før«, siger ejeren af Kassen, Mike Hede. Frustrerede barejere Mike Hede er ikke alene. Restauratørernes brancheorganisation, HORESTA, har fået mange henvendelser fra frustrerede restauratører og barejere, siden bankerne fjernede billedet fra dankortet sidste år. Restauratørerne har nemlig ansvaret for at tjekke, at kundens underskrift stemmer overens med underskriften på kortet. Hvis den viser sig ikke at være lige i øjet, tilbagefører banken kundens penge. »Jeg har fået så mange henvendelser om, at virksomheden har fået tilbageført et beløb for gæster, de ved, har været der, fordi underskriften ikke passer. Men du kan ikke i situationen stå og sige til folk, at »din underskrift ligner altså ikke helt nøjagtig« og bede dem om anden legitimation. Man ved jo fra sig selv, at ens underskrift ikke altid er ens. Det er ikke nødvendigvis, fordi folk er fulde, men kan også skyldes, at de står et akavet sted«, siger Gry Asnæs, advokat for HORESTA. Ikke råd til grafolog »Vores medlemmer har ikke råd til at ansætte en grafolog til at tjekke underskrifter, så når banken siger, at underskriften ikke passer, er der ikke noget at gøre. Virksomhederne er prisgivet i den her situation. De er overladt med en bevisbyrde, der er helt urimelig«. Gry Asnæs fortæller, at hun stort set aldrig fik den slags henvendelser fra frustrerede medlemmer, før billedet på dankortet blev fjernet. »Mange i denne her branche er i forvejen pressede. Så gør det ondt at få fjernet et par tusind kroner fra indtjeningen, fordi nogen skulle være flottenhejmere«, siger hun. 118 procents stigning Dankort A/S, der sammen med PBS bestyrer dankortsystemet, skrev i juli, at »der er ikke tegn på, at overgangen til brug af dankort uden foto og fortrykt underskrift har medført en nævneværdig stigning i misbruget«. Tallene viser tegn på det modsatte. I perioden fra midten af 2004 til midten af 2005 steg underskriftssvindlen med 118 procent, når det drejer sig om gammeldags fluesmækkere, og med 67 procent, når det drejer sig om terminaler, der udskriver boner. Svindlen var på to millioner kroner, hvoraf virksomhederne måtte sluge langt størstedelen. Men tallene er usikre, eftersom Dankort A/S ikke tidligere har opgjort butikkernes tab ved dankortmisbrug. »Vi har ikke grund til at konkludere, at der er et problem. Til det skal vi have tal for en længere periode. Men vi har grund til at konkludere, at det er vigtigt at holde øje med udviklingen«, siger direktør Nils Hilbard, PBS. PBS vil nu gå i dialog med HORESTA for at finde ud af, hvordan problemet kan løses. Kun på beløbet Indtil videre har Mike Hede fra baren Kassen fundet sin egen delvise løsning på problemet: »Vi har gjort det, at vi kun giver folk på beløbet. Vores tab er ikke så stort, når vi ikke skal give folk ekstra kontanter. Og da de fandt ud af, at de kun kunne tage den på beløbet, så var der ikke så meget fidus i det længere«, siger han.