Studerende skal have en præmie for at komme hurtigt gennem studierne. Forslaget kommer fra Ingeniørforeningen, der vil give studerende en økonomisk bonus på omkring 30.000 kroner for at komme gennem studierne på den normerede tid. »Det vil gøre det attraktivt for studerende at blive færdige med studierne på den afsatte tid«, siger formanden for Ingeniørforeningens uddannelsesudvalg, Thomas Christiansen. Nej til LO-forslag Ingeniørforeningens forslag er en reaktion på LO's idé om at afskaffe SU'en på de videregående uddannelsers sidste to år. I stedet skal de studerende optage lån og på den måde blive motiverede til at afslutte deres uddannelse hurtigt. LO peger på, at trods verdens højeste SU, så er danske studerende omkring 30 år, når de tager deres afsluttende eksamen. I Sverige og Norge, hvor uddannelsesstøtten mest gives som lån, er de studerende tidligere færdige end deres danske kolleger. »Leveomkostningerne er høje i Danmark. Det er for eksempel dyrt at bo. Hvis SU'en forsvinder i de sidste år, så vil de studerende arbejde mere og blive endnu senere færdige«, siger Thomas Christiansen. Gamle studerende En uddannelse, som er normeret til fem år, giver ret til SU i seks år. SU'en er på cirka 60.000 kroner om året. »Det sidste års SU kunne gives som bonus til den studerende og uddannelsesstedet, så de fik halvdelen hver. På den måde vil uddannelsesstedet også få et motiv til at tilrettelægge studierne bedst muligt. Årsagen til, at danske studerende er relativt gamle, når de er færdige, er, at de kommer sent i gang. Vi har også set, at specialerne er vokset, så det nærmest er afhandlinger«, siger Thomas Christiansen. LO vil også afskaffe SU'en for studerende over bachelorniveau, fordi studerende, der når så langt, har udsigt til en høj livsløn. »Løngevinsten ved at tage en uddannelse i Danmark er ikke særlig stor, så det vil være et helt forkert signal at sætte SU'en ned i en tid, hvor der er behov for, at flere tager en uddannelse«, siger Thomas Christiansen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























