Mens den danske landbrugskommissær Mariann Fischer Boel blev ønsket tillykke med EU's historiske sukkerreform i ét rum, sad fødevareminister Hans Christian Schmidt (V) og skumlede over resultatet i et andet. »Vi var klar til at stemme imod«, sagde han og henviste til, at reformen ikke blev så drastisk, som et stort flertal i Folketinget havde ønsket. Reformen indebærer, at der skæres ned i den støtte, som i 40 år har garanteret EU's sukkerproducenter en pris, der er tre gange så høj som i resten af verden. Schmidt: Store julegaver Danmark ville gerne have haft et prisfald på 39 procent over to år, men det endte med 36 procent over fire år. Samtidig fik blandt andre Italien indført, at deres landmænd kan få over 100 procent i kompensation i overgangsperioden. »Der er blevet uddelt så store julegaver til nogle medlemslande, at jeg vil kalde det mangel på fællesskabsfølelse«, sagde Hans Christian Schmidt. Når han trods alt stemte ja, er det, fordi verdenshandelsorganisationen WTO kræver, at EU ændrer sine støtteordninger, der rammer udviklingslandene hårdt. »Vi vil ikke risikere at stå på WTO-mødet i Hong Kong i næste måned og ikke have det her på plads«, siger han. Boel lykkelig Mariann Fischer Boel havde det til gengæld »fantastisk« og glædede sig over, at det kun var Grækenland og Polen, som i sidste ende stemte nej til reformen. »Der er vel ikke mange, der havde troet, at vi kunne gøre det i det her tempo«, sagde kommissæren. Danisco må lukke fabrikker Den danske sukkergigant Danisco har længe kalkuleret med, at det kommer til at give et tab på op til en halv milliard kroner om året, når reformen er endelig gennemført. Det betyder, at der skal skæres ned i antallet af fabrikker, som er spredt udover Danmark, Sverige, Finland, Litauen og Tyskland. »Der er ingen tvivl om, at vi skal lukke fabrikker. Men hvor og hvornår, afgør vi først i februar eller marts, når vi har det fulde overblik over reformens konsekvenser«, siger koncerndirektør Mogens Granborg. Dansk usikkerhed Ventetiden skaber ikke bare usikkerhed hos de ansatte på de tre fabrikker i Assens, Nakskov og Nykøbing. Også sukkerroeavlerne venter på Daniscos dom. »Sker der en fabrikslukning, får det voldsomme konsekvenser«, siger formanden for De Danske Sukkerroedyrkere Jørn Dalby, der vurderer, at der er 5.000-6.000 arbejdspladser i industrien. Under alle omstændigheder forudser han, at dansk sukkerproduktion i fremtiden vil koncentrere sig på nogle færre og større landbrug, som ligger tættere på de fabrikker, der måtte være tilbage.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
80 år
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
tema




























