Skal. Skal ikke. To ud af tre boligejere med rentetilpasningslån - ca. 300.000 boligejere - skal i disse dage tage stilling til, om de vil beholde deres flexlån, eller om de vil søge havn i mere sikre låneprodukter. Efter fire år i træk, hvor renten på de etårige flexlån er faldet og faldet ved de årlige rentetilpasninger, er der nu udsigt til, at det er slut med rekorderne. Stadig faldende renter I de seneste dage har renten ligget omkring 2,69 procent eller 0,25 procentpoint højere end de 2,44 procent, som mange boligejere fik refinansieret til i december sidste år. »Rentestigningen betyder, at ydelsen efter skat vil stige med 60 kroner om måneden for et lån på 1 million kroner. Men vi venter fortsat, at renterne vil falde en smule frem mod rentetilpasningen, som hos os finder sted fra 7. til 9. december. Derfor er der stadig udsigt til, at boligejerne med etårige flexlån igen i år kan glæde sig over et meget lavt renteniveau«, siger cheføkonom i Realkredit Danmark Sune W. Mortensen. Et godt valg Ser man tilbage, har boligejere med etårige flexlån truffet et rigtig godt valg. Optog man for fem år siden et lån på 1 million kroner som etårigt flexlån, har det i alt kostet 241.000 kroner. Det er 49.000 kroneroner færre end den boligejer, som valgte et fastforrentet lån - også selv om det er blevet konverteret til en lavere rente siden - og 36.000 kroneroner færre end den boligejer, som for fem år siden optog et flexlån med rentetilpasning hvert femte år, et såkaldt F5-lån. Det var altså ikke nogen fordel at sikre sig fem år frem i tiden i begyndelsen af 2001. Til gengæld kan disse boligejere se frem til at spare en pæn sjat penge, hvis de bliver i deres F5-lån ved denne refinansiering. Sikret i fem år »Boligejere med F5-lån optaget i 2000 står over for deres første rentetilpasning. Hvis renten holder sig på det nuværende niveau - nemlig 3,32 procent - betyder det, at ydelsen vil falde med 550 kroner per måned efter skat for et lån på 1 million kroner, og den lave ydelse er sikret de næste fem år«, siger Sune W. Mortensen. Han peger også på, at disse boligejere 'gratis' kan vælge at gå helt over i et fastforrentet lån. Det 'gratis' ligger i, at det fastforrentede lån koster det samme, som de har betalt for deres F5-lån de seneste fem år. Har man ikke is i maven til flexlån længere, kan man vælge et såkaldt garantilån. Det er godt 150 kroner dyrere om måneden end et F1-lån. Til gengæld er der et loft, som betyder, at renten ikke kan stige til mere end 5 procent. »Det er altså stadig ganske billigt at sikre sig mod stigende renter«, siger Sune W. Mortensen.