Hver gang du sætter lommepenge ind på sønnikes opsparing eller betaler håndværkerregningen med girokortet, tjener din bank op til to dages rente. De dage tjener de danske pengeinstitutter milliarder af kroner på hvert år. Men de penge kan bankerne godt begynde at vinke farvel til, i hvert fald hvis man nærlæser aftalen om næste års finanslov, som regeringen netop har indgået med Dansk Folkeparti. Bør betale renter for andres penge »Jeg mener, at det er urimeligt, at bankerne kan ligge inde med andre menneskers penge uden at betale renter for dem. Og den urimelighed er bedst at afskaffe på et tidspunkt, når den finansielle sektor tjener mange penge«, siger Kristian Thulesen Dahl fraDansk Folkeparti. Han mener heller ikke, at bankerne har gode argumenter for at indføre ekstra gebyrer for at kompensere for de rentedage, de nu vil miste. »Nu kommer det op i aftalen som et sted, det offentlige kan spare nogle penge, men for os handler det også om, at forbrugerne får noget ud af det her«, siger han. Skjult for kunderne Forbrugerombudsmanden har tidligere forgæves forsøgt at få fjernet rentedagene med en retssag mod BG Bank og Finansrådet. »Selv om det måske er små beløb for hver enkelt forbruger, er problemet, at det foregår skjult for kundernes øjne«, siger Søren Iversen, specialkonsulent ved Forbrugerombudsmanden. Han peger på, at Højesteret i 1997 skrev, at bankerne tjente ikke under 2 mia. kr. om året på den trafik. Gode penge i dagene »Og i dag er tallet bestemt ikke blevet mindre. De store overskud bliver jo forklaret med, at kunderne bruger deres banker mere end før. Det må så også betyde, at bankerne tjener endnu mere på rentedagene end dengang«, siger Søren Iversen. I Finansministeriet vurderer afdelingschef David Hellemann, at der er gode penge i rentedagene. »Erhvervsministeriet og Finansministeriet har vurderet, at der ligger en gevinst for virksomheder, forbrugere og det offentlige ved at fjerne den ene af de to rentedage. Og den offentlige del af den gevinst skønnes til at være i størrelsesordenen 35 millioner kroner«, siger han. Ifølge David Hellemann skal ministerierne nu sammen med bankerne undersøge detaljerne nærmere. Finansrådet ikke begejstret Bankernes interesseorganisation Finansrådet er til gengæld meget lidt begejstret over den måde at finansiere dele af den nye finanslov på. Vicedirektør Klaus Willerslev-Olsen kalder det 'problematisk', at Folketinget på den måde blander sig i private virksomheders prissætning. »Vi har ikke fået noget forvarsel og er ikke blevet konsulteret forinden. Vi forventer derfor at blive indkaldt til en forhandling, hvor vi orienteres om, hvilke overvejelser man har gjort sig«, siger Klaus Willerslev-Olsen. Kan man forestille sig, at bankerne henter pengene ind på en anden måde, hvis en af rentedagene forsvinder, f.eks. i form af nye gebyrer?

»Vi blander os ikke i, hvordan de enkelte pengeinstitutter fastsætter deres priser«, siger han.