Et flyttefirma i Asien. En svinefarm i Latinamerika. Og så lidt salg af gummi og kemikalier. Det er - groft sagt - hvad der er tilbage af en af dansk erhvervslivs sværvægtere, efter at ØK-ledelsen mandag underskrev en aftale om at sælge sin fødevaredivision, EAC Nutrition, for 9 mia. kr. Under afvikling For bare 20-30 år siden var Østasiatisk Kompagni en mastodont af en virksomhed med omkring 30.000 medarbejdere. Med rederi, eget værft, slagterier i stort tal, industriselskaber over hele verden, agenturer for store internationale virksomheder i hobetal og fabrikker, ejendomme og plantager spredt over alle kontinenter. I dag, 121 år efter etableringen, er ØK en virksomhed under afvikling, der ene og alene arbejder på at maksimere værdien af de resterende aktiviteter for at få dem solgt så dyrt som muligt. »Man kan godt sige, at det her er begyndelsen til enden. Personlig gør det da lidt ondt, men vi har som bestyrelse pligt til at sikre aktionærerne det højest mulige udbytte, og vi har altså vurderet, at et salg af EAC Nutrition er den bedste forretning for aktionærerne«, siger Jan Erlund, ØK's bestyrelsesformand. Opgør med strategi Salget af EAC Nutrition, der producerer og sælger mælkeerstatninger og andre produkter til småbørn, er et markant opgør med ØK's hidtidige strategi. Den gik ud på at købe op inden for mælkepulverprodukter og så sælge koncernens øvrige tre ben - flytteforretningen, svineproduktionen i Venezuela og den såkaldte industrial production. Med salget af EAC Nutrition har bestyrelsen i stedet reelt besluttet at afvikle hele koncernen. Manden, der får til opgave at slukke lyset, hedder Niels Henrik Jensen. Når salget er gennemført, tiltræder han som ny adm. direktør efter Mark Wilson. »Vi vil fortsætte med at udvikle og investere i forretningerne for at maksimere deres værdi med henblik på at sælge dem«, siger Niels Henrik Jensen, som sammen med resten af ledelsen rykker teltpælene tilbage til København. De seneste år har hovedsædet ligget i Singapore. »Overraskende højt« Jan Erlund oplyser, at han for nogle måneder siden blev kontaktet af en interesseret køber. Kort efter dukkede endnu en op. Begge indicerede, at de var parat til at give en så høj pris for EAC Nutrition, at bestyrelsen »simpelthen ikke kunne ignorere det«, som Jan Erlund udtrykker det. Efter nogle langvarige og benhårde forhandlinger, der havde deltagelse af endnu flere mulige købere, lukkede den hollandske konkurrent Royal Numico N.V ballet med et bud på i alt 9 milliarder kroner. Et tilbud, som både ØK-ledelsen og aktieanalytikere betegner som »overraskende højt«. »Der er tale om en vældig god handel. Vi kunne ikke have fået en tilsvarende gevinst ved selv at køre videre«, siger Jan Erlund. Da det er ØK's fortsatte eksistens som selvstændigt selskab, der står på spil, har ØK's bestyrelse besluttet at lade aktionærerne få det sidste ord. På en ekstraordinær generalforsamling 6. december skal ejerne afgøre, om salget skal gennemføres eller ej. Siger aktionærerne ja, lover ØK-bestyrelsen at lade 8 mia. kr. strømme direkte i ejernes lommer i form af udbytte eller tilbagekøb af aktier. Aktien steg Dén nyhed fik allerede mandag ØK-aktien til at stige 14 procent på Københavns Fondsbørs. ØK's hidtidige direktør, Mark Wilson, flytter med EAC Nutrition over til Royal Numico N.V, hvor børneernæring bliver en separat division. Også han finder det vemodigt, at ØK sælger Nutritiondelen. »Men det eneste rationelle var at acceptere tilbuddet«, siger Mark Wilson, der sammen med den øvrige ØK-ledelse kan se frem til en stor millionbonus, når salget er gennemført. En stærk kultur Set udefra er denne udgang på den lange ØK-saga helt afhængig af, hvilket tidsperspektiv man anlægger, mener Flemming Højbo, chefredaktør på Berlingskes Nyhedsmagasin og forfatter til bogen 'Det sidste Kompagni, ØK's storhed og fald'. »For ti år siden var ØK så langt ude, at det hele kunne have krakket om ørerne på dem. Og det hele kunne være endt med en uværdig død, så set i det korte perspektiv, så ender det lykkeligt, fordi det er lykkedes at afvikle det i god ro og orden«, siger Flemming Højbo. Men set i det lange perspektiv synes ØK's storhed og fald meget ulykkeligt, synes han. »Fordi det var en virksomhed, der var så stor og stærk. Og havde en stærk kultur og nye ideer, som kunne være blevet så meget mere«, siger Flemming Højbo.