Forsinkelser, aflysninger og dårlig service. DSB's kunder har været sat på alvorlige prøver siden september - for mange er loyaliteten brugt op, og de har søgt andre måder at komme fra A til B på. Det har betydet travlhed for busselskaber, køreordninger og indenrigsflyvninger. De tager bussen Ét alternativ til transporten mellem Jylland og København er de private busselskaber. Abildskou Busser kører bl.a. fra Aalborg, Århus og Viborg og har oplevet en betydelig stigning i antal passagerer. »Det går godt. Vi kan mærke, at DSB har problemer - det er ingen hemmelighed. På sådan en søndag som i dag har vi 300 - 400 flere passager end normalt», siger busselskabets direktør Jess Abildsskou. September og oktober har været 15 - 20 procent bedre end sidste år. Busdirektøren er sikker på, det skyldes, at busserne i øjeblikket er markant bedre til at komme frem til tiden end togene. De flyver Også SAS mærker betydelig fremgang. Tallene for oktober er endnu ikke samlet sammen, men i september var der knap 10.000 flere passagerer på indenrigsflyvningerne end i samme periode sidste år. »Vi har generelt haft et godt år, men siden juli har vi haft en ekstra stærk vækst«, lyder det fra flyselskabets presseafdeling. Og de kører med Også de mange forskellige hjemmesider, som formidler kontakt mellem folk, der har plads i bilen, og folk der mangler et lift, har oplevet fremgang. Pendlernet.dk er en internetservice, der i samarbejde med Vejdirektoratet organiserer samkørsel for folk, der hver dag skal den samme tur. »Der har været tydelig større interesse for vores hjemmeside. Efter længere tids moderat stigning er der nu på nogle dage 100, der melder sig til. Jeg tør ikke sige, om det skyldes DSB eller de stigende benzinpriser«, siger Tonny Wendel fra Vejdirektoratet. Boom i efteråret De to liftcentraler gomore.dk og turen.dk har også fået flere henvenelser. »Hen over sommeren har vi haft en lidt død periode, men de sidste tre uger har der været et boom i tilmeldelser - og det, er jeg ret overbevist om, har noget med DSB's problemer at gøre«, konstaterer Lars René Petersen, en af personerne bag turen.dk. Han tilføjer, at de hører om tog-frustrationerne i mails. Hér er det et gennemgående tema, at folk synes, der er et misforhold mellem pris og kvalitet hos DSB.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige del om demokraternes fremtid
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.