Hvad nu, hvis din boligsikring, overskydende skat eller andre penge, du får fra staten, amtet eller kommunen, gik ind på en anden mands konto et helt andet sted i landet? Lige den oplysning vil nok få de fleste af os til få lidt smallere læber eller rynke panden lidt mere end sædvanlig. Forkert konto Det var i hvert fald sådan, Kaj Bollmann reagerede, da han fik læst brevet fra Økonomistyrelsen om, hvilken bankkonto styrelsen havde udpeget som hans NemKonto. Altså den konto, hvor alle penge fra det offentlige drypper ind. »Nu hører jeg til dem, der tjekker den slags ting, og jeg kunne ikke identificere det kontonummer overhovedet«, siger Kaj Bollmann. Da han ringede til det service-telefonnummer, der er opgivet i brevet om hans nye NemKonto, var den eneste besked, han fik fra den venlige mand i røret, at det kunne da i hvert fald ikke passe. Efter lidt detektivarbejde fandt Kaj Bollman ud af, at hans nye NemKonto var en konto i Jyske Bank. »Og jeg har altså aldrig været kunde i Jyske Bank. Jeg ringer så til Jyske Bank, der bekræfter, at den skat, jeg skal have tilbage, vil gå ind på den konto, som altså bare tilhører en helt anden person med en anden adresse og et andet cpr-nummer«, siger Kaj Bollmann. Ingen forklaring Kaj Bollmann har endnu ikke fået en forklaring på, hvordan i alverden det kunne lade sig gøre, at en anden persons bankkonto kunne dukke op hos det offentlige som hans konto - oven i købet i en bank, han aldrig har været kunde i. Samme oplevelse havde Sannemarie Skytte, der også gjorde sig den ulejlighed lige at løbe kuverten fra NemKonto igennem. Det gjorde hende mere end almindelig utryg. Hendes NemKonto var nemlig en bankkonto, der tilhørte en jysk virksomhed, som ikke har haft noget med hende at gøre. Hun bor nemlig i København. »Jeg synes, at det er bekymrende, at mit cpr-nummer kan ligge og rode rundt i en masse systemer, hvor det kan gå galt. Hvad er det egentlig lige, at de har gang i med mine personlige oplysninger«, siger Sannemarie Skytte. Ifølge kontorchef i Økonomistyrelsen Thomas Fjeldberg er problemet, at et lønservicebureau, der foretager lønudbetaling for virksomheder, ikke har indberettet lønmodtagerens kontonummer, men virksomhedens kontonummer. Nogle fejl rettet Hvis fejlen ikke bliver rettet, vil penge fra det offentlige ikke gå til lønmodtageren, men til arbejdsgiveren. 5.000 danskere har oplevet den type fejl, og de vil få et brev om det i løbet af et par dage. »Jeg kan jo ikke sige, om det er tilfældet i de situationer, Politiken har fået kendskab til, men vi er i hvert fald blevet opmærksom på en række af den type fejl. Og de konti er blevet stoppet nu, så der i hvert fald ikke kommer penge ud på de forkerte konti«, siger Thomas Fjeldberg. Han oplyser, at Økonomistyrelsen har indhentet 13,5 millioner kontooplysninger fra det offentlige og private virksomheder. I det puslespil har man forsøgt at ramme folks almindelige lønkonto. »Og det kan jo være svært at få alle rigtige, når det drejer sig om så mange data«, siger Thomas Fjeldberg.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han forsvandt ind i sig selv, når han var depressiv, og var en bølle, når han var manisk
-
Trump: Vi vil trække langt flere end 5000 soldater hjem fra Tyskland
-
Redington: Mette Frederiksen ansætter 25 nye ministre. Her får I navnene
-
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
-
Snigskytteturisme: Tog velhavende italienere til Bosnien for at skyde på mennesker?
-
Hallo DR, hvad er det for en historie, I vil fortælle?
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00

Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Marcus Rubin
Debatindlæg af Caroline Wrona Stjerne
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00



























