Nettoomsætningen i den danske bryggerigruppe Carlsberg steg i perioden januar-september 2005 med fem procent til i alt 28,5 milliard kroner. Drikkevareaktiviteterne viste i 3. kvartal en fremgang i primær drift fra 1,4 milliarder kroner til knap 1,6 milliarder kroner - en fremgang på otte procent. Fremgang på 13 procent Det bringer det akkumulerede resultat for årets første tre kvartaler op på 2,9 milliarder kroner mod cirka 2,5 milliarder i samme periode sidste år, hvilket er en fremgang på 13 procent. Carlsbergs andel af resultatet i perioden viste en fremgang til 793 millioner kroner fra 780 millioner i samme periode 2004. Forventningerne til den operationelle resultatudvikling i indeværende år fastholdes, hvilket betyder at resultat af primær drift fra drikkevareaktiviteterne forventes at blive cirka 3,4 milliarder kroner.
Lille fremgang i Carlsberg
Lyt til artiklen