Selv om de fint er i stand til at gå på arbejde, er hele 38.000 arbejdsløse ikke tilmeldt arbejdsformidlingen (AF), viser nye tal fra Dansk Arbejdsgiverforening. Mens Kommunernes Landsforening afviser tallene, peger forskere på, at problemet har været kendt længe. Halvdel står til rådighed Ifølge tallene fra Dansk Arbejdsgiverforening er det mindre end halvdelen af de ledige kontanthjælpsmodtagere, der reelt står til rådighed, hvis der skulle vise sig et job. Ifølge arbejdsgiverne er det et klart tegn på, at kommunerne svigter deres opgave med at sende de ledige videre til det statslige AF-system. »Hvis tallene er rigtige, så er der noget ravruskende galt i kommunerne«, siger beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) til Dansk Arbejdsgivers blad Agenda. Kritiserer tallene Men den konklusion glider ikke helt så nemt ned, hvis man spørger Kommunernes Landsforening. Her argumenterer chefkonsulent Ulrik Petersen for, at de 38.000 ikke er et udtryk for virkeligheden ude på arbejdsmarkedet. Tværtimod er det teori uden hold i hverdagen, lyder det fra KL. »Det virkelige tal kendes ikke, men det er helt sikkert mindre«, siger Ulrik Petersen til Ritzau. 'Ikke acceptabelt' Dansk Arbejdsgiverforening har regnet på, hvor mange mennesker, der er registreret i de såkaldte matchgrupper, fra nummer et til fem. De fem grupper er opstillet for, at man kan overskue, hvor mange ledige, der reelt kunne tage et job. Personer registreret i de tre første grupper regnes for at være arbejdsduelige. Og det er ved at regne på de tre grupper, at arbejdsgiverne kommer frem til de 38.000 ledige uden for AF-systemet. »Uanset hvor stort tallet er, så er det ikke acceptabelt, at der sker fejl i det omfang«, siger chefkonsulent Ulrik Pedersen. Han peger på, at problemet opstår, fordi det kommunale og det statslige system ikke er gode nok til at kommunikere. »Der er mange mennesker, der kan lave fejl i den kæde, hvor informationen skal gå fra det ene system til det andet. Det lyder måske utroligt, men sådan er det«, siger Ulrik Petersen. Behæftet med fejl Heller ikke de kommunale socialchefer er begejstrede for tallene fra arbejdsgivernes økonomer, som de anser for behæftede med fejl. Men eksperter i arbejdsmarkedets mekanismer har ikke de store problemer ved at nikke genkendende til årsagerne til miseren. »Problemet hænger dybest set sammen med, at den kommunale aktivering og den statslige aktivering er foregået uafhængigt af hinanden«, siger Niels Westergård-Nielsen, professor i økonomi ved Handelshøjskolen i Århus. Selv om kommunerne skulle henvise de ledige til AF, så er det ikke altid sket, mener han. Nytter ikke »Måske ud fra en betragtning om, at det alligevel ikke nyttede det store. De kom jo alligevel bagerst i køen. Men den betragtning holder jo ikke, når vi kommer tættere på fuld beskæftigelse«, lyder det fra Niels Westergård-Nielsen. Hvis det er et gammelt problem, hvorfor har man så ikke gjort noget ved det? »Man har ad flere gange indskærpet, at man skulle overholde reglerne. Men grundlæggende hænger det sammen med, at vi har to systemer, der ikke fungerer optimalt sammen«.