Flere politikere frygter, at der er grimme overraskelser i vente, når den københavnske metro bliver udvidet med en cityring i den centrale del af hovedstaden. Cirka halvdelen af de 13,5 milliarder kroner, det kommer til at koste at bygge cityringen, skal nemlig komme fra billetindtægterne - i alt 6,5 milliarder kroner. Det kræver, at cirka 100 millioner hvert år vil rejse med cityringen. Men for den del af metroen, der allerede står færdig, har passagertallene foreløbig vist sig at være skudt langt over målet. Og det bekymrer flere af de politikere, der skal sige god for en metroring, »Man burde i højere grad bruge erfaringerne fra den eksisterende metro. Jeg tror ikke en døjt på, at de passagertal holder«, siger Jesper Schou Hansen, der er metroordfører for Venstre i Københavns Kommune. Stort hul i budgettet »Tallene er pustet op, så projektet ser ud til, at det kan bære«, siger Enhedslistens Mikkel Warming og fortsætter: »Det kan være helt katastrofalt, når virkeligheden kommer væltende«. Passagertallene på den nye del er nemlig beregnet ud fra samme model som den eksisterende metro. Men forudsigelserne har langtfra vist sig at kunne holde: Antallet af passagerer ligger i øjeblikket 40 procent under den oprindelige prognose. Skulle det samme blive tilfældet for den nye metro, vil det skabe et stort hul i budgettet. Men erfaringerne får ikke Ørestadsselskabet til at ændre forventningerne til den nye metroring. Viceadministrerende direktør Anne-Grethe Foss forsvarer modellen med, at den bygger på bredere erfaringer end den første del af metroen. At passagererne svigter i øjeblikket, kæder hun sammen med sommerens terrorangreb i London. »Det er en særlig situation i øjeblikket med terrortruslerne. Man skal ikke regulere, hver gang der sker noget. Så skulle man også tage rundt i andre lande og se, hvordan det går der«, siger hun. Intet er sikkert Anne-Grethe Foss forklarer, at der er taget højde for, at passagererne ikke kommer fra dag ét: De knap 100 millioner rejsende er et mål på lang sigt, og derfor er det i orden økonomisk, at der komme nogle magre år i starten. Men det eneste, der synes sikkert, er, at intet er sikkert, når det gælder fremtidens passagertal. »Modellerne har vist sig ikke at være særlig gode. Det er klart, at hvis der kommer 40 procent færre passagerer, så vil der mangle flere milliarder. Men i princippet kan det gå begge veje«, siger professor Otto Anker Nielsen fra Danmarks Tekniske Universitet. Til gengæld advarer han mod at tro, at de 6,5 milliareder kroner i billetindtægter er penge, der kommer ud af det blå: De fleste passagerer kommer fra S-tog og busser. Og på den måde vil S-tog og busser tilsvarende miste indtægter. »Der kan komme en ekstraregning, som man ikke har taget højde for«, siger Otto Anker Nielsen.