Forældre på vej på barsel kan ikke få klar besked om, hvor fleksibel en orlov de rent faktisk kan holde, og derfor kalder SF nu familie- og forbrugerminister Lars Barfoed (K) i samråd. Regeringen har hele tiden slået på, at reglerne skulle være så fleksible som muligt, og i en vejledning på Ligestillingsministeriets hjemmeside blev der frem til slutningen af september lagt op til, at ordningen var så fleksibel, at mor kunne holde barsel tre dage om ugen, mens far kunne holde barsel i de to dage. Men siden er vejledningen helt fjernet fra hjemmesiden. Dom fra Østre Landsret Det skete i forlængelse af en dom fra den 22. september i år i Østre Landsret, der slog fast, at der ikke var lovgrundlag for at tolke reglerne så fleksibelt, og at orloven dermed ikke kunne holdes på netop den måde. Familie- og forbrugerminister Lars Barfoed, sagde på daværende tidspunkt, at hvis ikke reglerne for barsel kunne udmøntes lige så fleksibelt, som det var lovens intention, blandt andet ved at far holder barsel to dage om ugen og mor holder orlov tre dage om ugen, så måtte reglerne ændres. Siden er der bare ikke sket noget, og det får ligestillingsordfører i SF, Pernille Vigsø Bagge, til at kalde ministeren i samråd. »Jeg er mystificeret, og SF har allerede taget initiativ til, at vi kalder ministeren i samråd. Det sker for at få at vide, hvorfor vejledningen helt er fjernet fra Ligestillingsministeriets hjemmeside, og hvad der i det hele taget sker i sagen«, siger Pernille Vigsø Bagge. Afklaring efterlyses Hun undrer sig over, at der endnu ikke er taget nogen som helst form for initiativ til at få afklaret reglerne på området. »Jeg synes både, det er udemokratisk og vildledende for de borgere, som jo er underlagt den her lovgivning, at de ikke kan gå ind og se, hvordan den her barselsorlov udmøntes i praksis. Det holder jo slet ikke, og det påvirker jo rigtig mange mennesker hver dag i forhold til hvordan de skal tilrettelægge deres liv og deres arbejde i forbindelse med, at de får børn«, siger Pernille Vigsø Bagge. I Familie- og forbrugerministeriet oplyses det, at 'sagen er under proces'. Og af samme årsag kan ministeren hverken svare på, hvor fleksible reglerne er, eller hvornår situationen i det hele taget er afklaret. Dommen er anket til Højesteret.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Trump til Fox: Jeg vil bruge min vetoret
-
Politiske bomber på stribe: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Debatindlæg af David Mathias Klausen
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce