Danske præster ryster på hovedet over en reklame for Nizoral skælshampoo - og de får ikke skæl på præstekjolen - den er nemlig godt beskyttet af præsternes hvide præstekrave. Og det er netop kernen i kritikken af reklamen for den 'vaskeægte skælshampoo', som ifølge store helsidesannoncer i danske dagblade anbefales af danske præster. Svensk præst Den kvindelige præst, der er afbilledet på reklamen er nemlig slet ikke en vaskeægte dansk præst. Snarere tyder præstekjolen - uden den traditionelle danske præstekrave - på, at der er tale om en svensk præst, vurderer Den danske Præsteforening. Foreningens formand, Helle Christiansen, har på vegne af de 3.000 danske folkekirkepræster henvendt sig til firmaet bag shampooen for at få at vide, om der er empirisk belæg for at tage den danske præstestand til indtægt for anbefalingen af shampooen. Ikke belæg for påstanden Og det er der ikke, lød svaret fra det internationale lægemiddelfirma Jannsen-Cilag, der forhandler shampooen. »Reklamen indikerer, at danske præster aktivt har forholdt sig til Nizoral-shampooen, og det er altså ikke tilfældet. Derfor er reklamen ganske enkelt utroværdig - faktisk til at grine af. Danske præster har jo netop en stor hvid krave, som man ikke kan se skæl på. Det er simpelthen dårligt håndværk, de skriver noget, der ikke kan belægges, og de bringer et billede, der taler imod teksten. Og sådan noget duer ikke. Det lærer man på grundkursus 1 på reklameskolen«, siger Helle Christiansen. Fungerede godt i Sverige og Norge Markedsansvarlig for Jannsen-Cilag, Jens Sandstrøm, siger, at reklamen er udarbejdet af et svensk reklamebureau til det svenske, norske og danske marked - og at den har fungeret fint i både Sverige og Norge med henholdsvis svensk og norsk tekst. »Hensigten har været at benytte metaforen om sort tøj - men ved en fejl har man ikke været opmærksom på de danske præsters hvide krave«, siger Jens Sandstrøm, der selv sidder i Sverige. Reklamekampagnen kører endnu en uge - derefter kommer en ny reklame - uden præster, oplyser han.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige en del om demokraternes fremtid
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Halime Oguz
Debatindlæg af Nis Bank-Mikkelsen