Danske forbrugere får ringere hjælp til at finde vej på et marked, hvor virksomheder ofte fortæller en historie om deres produkter, der ikke stemmer med virkeligheden. Det bliver ifølge en række partier og Forbrugerrådet selv konsekvensen af sparekrav i organisationen. Den mister 300.000 kr. næste år og skal betale tre millioner kr. ekstra for test af alt fra køleskabe til autostole og MP3-afspillere. »Vi bliver repræsenteret færre steder, hvor vi kan kæmpe forbrugerens sag«, siger Forbrugerrådets direktør Rasmus Kjeldahl. Forsømt teleområde Forbrugerrådet får næste år 14,2 millioner kr. ifølge regeringens forslag til finanslov. Det er samme beløb som i år, men lønudviklingen betyder, at rådet mangler 300.000 kr. Det betyder blandt andet, at der ikke er penge til at ansætte en ny politisk medarbejder til det vildtvoksende teleområde, hvor forbrugerne har problemer med gebyrer, abonnementer og fejlplagede telefoner. Rådet har 16 ansatte i den politiske afdeling. »Det er et kæmpe problem. Markedet udvikler sig helt vildt, men jeg kan ikke forsvare at besætte den stilling, inden vi har klarhed over vores økonomiske situation«, siger Kjeldahl. Test udgår Fra næste år leverer staten ikke længere test af udvalgte produkter til Forbrugerrådet. Rådets blad Tænk bringer årligt omkring 40 test, så læserne kan vælge den mobiltelefon eller græsslåmaskine, der er den bedste til prisen. Rådet har hidtil selv betalt for halvdelen af undersøgelserne, men skal fra 2006 dække samtlige udgifter selv. Det giver ifølge Rasmus Kjeldahl en ekstra udgift på tre millioner kroner. »Der er ingen krav om, at vi skal levere 40 test om året, men vi synes, at forbrugerinformationen skal være på samme niveau som hidtil og ønsker ikke at drosle ned. Der er en kæmpe efterspørgsel på test af produkter, og de holder markederne sunde«, siger han og henviser til, at virksomhedernes reklamer ofte lover mere, end de kan holde. Generelt må Forbrugerrådet nedprioritere sit politiske arbejde, ligesom kampen mod de høje gebyrer og forsikringspræmier må drosles ned. Sparekniven hakker også i fødevareområdet, oplyser Kjeldahl. Forbrugersikkerhed i fare På Christiansborg vurderer oppositionen, at sparekravene svækker forbrugernes sikkerhed: »Det harmonerer dårligt med, at regeringen siger, at den prioriterer forbrugerområdet højt«, siger Socialdemokraternes ordfører Karen Hækkerup. Partiet har foreslået ekstra penge til Forbrugerrådet i sit forslag til finanslov. De radikales forbrugerordfører Elisabeth Geday siger, at politikerne er afhængige at et stærkt Forbrugerråd for at vide, hvor der er behov for strammere lov, mere kontrol og bedre oplysning. Df imod besparelser Dansk Folkeparti vil kæmpe for, at Forbrugerrådet slipper for at spare: »Vi vil i finanslovsforhandlingerne forsøge at få lidt ekstra til Forbrugerrådet. Jeg vil ikke sætte beløb på, men jeg forventer, at regeringen kan se fornuften i at opretholde det nuværende aktivitetsniveau i Forbrugerrådet«, siger forbrugerordfører Martin Henriksen (DF). Tavs minister Forbrugerminister Lars Barfoed (K) siger, at Forbrugerrådet har oplyst over for ham, at de forventer en nedgang i salget af bladet Tænk, hvis de bringer færre test af produkter. Ministeren tror ikke, at prognosen holder. »Men jeg kan ikke vurdere, om de har ret i, at det vil koste dem tre millioner kroner at gennemføre testene selv. Regeringens position er, som den er udtrykt i finanslovsforslaget, og jeg ønsker ikke at forhandle i pressen«, siger Lars Barfoed.