Virksomheder i Danmark er utrættelige i deres forsøg på at lokke børn og unge til at drikke sig fulde. Sådan lyder reaktionen fra Alkoholpolitisk Landsråd på, at antallet af klager over alkoholreklamer satte ny rekord sidste år. Siden 2000 har Håndhævelsesudvalget modtaget mellem 1 og 14 klager om året. Men sidste år behandlede udvalget 19 sager. Klager over blandingsprodukter Det, der fører til klager, er først og fremmest reklamer for 'Ready To Drink'-produkter, hvor alkohol og sodavand på forhånd er blandet sammen til en drink. »Det er en beklagelig udvikling. Den hårde konkurrence om forbrugerne betyder, at firmaerne ikke er tilstrækkeligt opmærksomme på at overholde de regler, der skal sikre, at alkohol ikke markedsføres over for børn og unge«, siger Johan Damgaard Jensen, generalsekretær i Alkoholpolitisk Landsråd, der har rejst de fleste klagesager. Det mest omtalte eksempel sidste år var det nordjyske bryggeri Kildespring, der lancerede 'Vodkakyllingen' op til påsken. Firmaets markedsføring virkede »særligt appellerende til børn og unge«, konkluderede udvalget, der tæller forskellige brancheorganisationer og Forbrugerrådet. Forbrugsvaner dannes tidligt »Reklamer over for børn og unge er særlig problematiske, for vi ved, at deres forbrugsvaner bliver dannet tidligt i livet. Vi ønsker, at de begynder at drikke senere og gør det på en måde, der ikke bringer dem i farlige og ubehagelige situationer«, siger Johan Damgaard Jensen. Ifølge en rapport fra Sundhedsstyrelsen er unges forbrug af alkohol faldet eller stagneret de senere år. Viser det ikke, at frygten for alkoholreklamerne er overdreven? »Det er rigtigt, at forbruget ikke er steget de seneste fire år. Men danske unge er fortsat blandt dem, der drikker allermest i forhold til unge i resten af Europa. Derfor skal markedsføringen begrænses«, siger han. Det er ikke kun bryggerier, der er kreative i markedsføringen over for personer under 18 år. Udvalget gav diskotekskæden Crazy Daisy en påtale, fordi det sendte SMS-beskeder til børn og unge om, at man kan købe billige drinks på diskotekerne. Slik og alkohol blandes Alkoholpolitisk Landsråd forudser, at antal klager vil stige igen i år. Foreningen har allerede sendt 16 klager af sted. I år er det primært sammenblandingen af slik og alkohol i produkter som Spunk Vodka Shots og Skildpadde Rom Shots, der vækker bekymring. Toms Gruppen har trukket produkterne tilbage efter massiv kritik i medierne. I Bryggeriforeningen er direktør Niels Hald tilfreds med, at virksomhederne efterlever de afgørelser, som Håndhævelsesudvalget træffer: »Det er først og fremmest mindre, nicheprægede virksomheder, der enten ikke kender reglerne eller bevidst prøver grænser af. Derimod ser vi, at de større virksomheder har indført sanktioner over for medarbejdere i markedsføringsafdelingerne, som ikke handler i overensstemmelse med reglerne«.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige en del om demokraternes fremtid
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Halime Oguz
Debatindlæg af Nis Bank-Mikkelsen