Den danske medicinalgigant Novo Nordisk afviser enhver beskyldning om at have udnyttet sin medvirken i Olie-for-Mad-programmet. Novo Nordisk er en af de 21 danske virksomheder, som en undersøgelseskommission under FN sætter i forbindelse med illegale betalinger til Saddam Hussein-styret. Ingen ulovligheder I en pressemeddelelse skriver den danske medicinalkoncern, at den har foretaget en intern undersøgelse, hvis resultater er blevet bekræftet af et eksternt advokatfirma. Her blev det fastslået, at der ikke foregået ulovligheder i forbindelse med Novo Nordisk kontrakter eller betalinger, skriver Novo Nordisk. Ingen gevinst af programmet I en kommentar til rapporten understreger administrerende direktør Lars Rebien Sørensen, at Novo Nordisk hverken har bestukket embedsmænd, overfaktureret eller på anden måde udnyttet sin medvirken i Olie-for-Mad-programmet. »Gennem vores deltagelse i programmet har vi medvirket til, at den irakiske befolkning fik adgang til livsvigtig medicin, hvilket var et af programmets hovedformål«, siger han. Novo Nordisk henviser blandt andet til, at koncernen igennem 15 år har leveret al den insulin, som er sendt i udbud af de irakiske sundhedsmyndigheder. »Der er således ikke tale om, at Novo Nordisk har brugt Olie-for-Mad-programmet til at forbedre sin konkurrencesituation for andre leverandører«, skriver medicinalkoncernen. FN anklager 21 danske virksomheder Kommentarerne kommer, efter at FN's uafhængige undersøgelseskomité gennem halvandet år har gransket det skandaleramte olie-for-mad program i Irak. Ifølge FN-rapporten har 21 danske virksomheder accepteret Irak-styrets krav om at skrive overpriser på eksportkontrakter og efterfølgende betale overprisen tilbage til Saddam-regeringens bankkonti.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
70 år
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce