Nu skal alle bankernes gebyrer frem i lyset. Det fremgår af en bekendtgørelse, som Finanstilsynet netop har sendt i høring. De nye regler er en sejr for Forbrugerrådet, som sammen med forbrugerportalen Mybanker.dk før sommeren rejste en sønderlemmende kritik af Finanstilsynets første udkast af nye regler for bankernes informationspligt. »Det har været helt afgørende for os, at bankerne får krav om at oplyse om samtlige gebyrer på et synligt sted i bankernes filialer. Hidtil har bankerne ikke skullet oplyse om alle gebyrer«, siger økonom i Forbrugerrådet, Lotte Aakjær Jensen. Afløser 12 år gamle regler Bekendtgørelsen skal afløse regler, som efterhånden har 12 år på bagen. »Man kan jo roligt sige, at udviklingen i gebyrerne har taget en vis udvikling, siden den eksisterende bekendtgørelse blev skrevet. Alt andet ville også være en belønning for at have en uigennemsigtig prisstruktur«, siger Lotte Aakjær Jensen. Gebyrkravet er ikke det eneste område, hvor Finanstilsynet har imødekommet forbrugersiden. Således har Forbrugerrådet og Mybanker.dk også kritiseret, at Finanstilsynet oprindeligt havde lagt op til, at bankerne selv kunne bestemme de forudsætninger, de lægger ind, når de beregner den såkaldte ÅOP - de årlige omkostninger i procent - på udvalgte lånetyper. Nye forringelser i vente Ifølge forbrugersiden ville det umuliggøre enhver sammenligning af de forskellige bankers priser på ens produkter. I det nye udkast vender Finanstilsynet tilbage til de gældende reger om standardiserede ÅOP-beregninger. »I det store og hele er vi tilfredse nu«, siger Lotte Aakjær Jensen. Hun advarer dog mod, at regeringen nu vil forringe forbrugerbeskyttelsen på andre områder. »Regeringen har som mål at fjerne 25 procent af virksomhedernes administrative byrder. Til dem regner de også regler om forbrugerbeskyttelse. Det er efter vores opfattelse en åben afpresningsmulighed for den finansielle sektor. Det vil vi være meget vagtsomme over for«, siger Lotte Aakjær Jensen. Stadig uklarhed Partner i Mybanker.dk Elisabeth Arendt er dog knap så begejstret. Hun peger på, at bekendtgørelsen er uanvendelig, hvis den skal tages for pålydende. »Bekendtgørelsen bruger f.eks. udtrykket 'lånebeløbet' i stedet for 'det lånte beløb'. Lånebeløbet betyder det beløb, som kunden får i hånden. Det vil sige, at det er umuligt at sammenligne fra bank til bank, da f.eks. etableringsomkostningerne kan være forskellige«, siger Elisabeth Arendt. Hun nævner en række tilsvarende eksempler - for eksempel forveksler bekendtgørelsen løsørepantebrev med bilejerpantebrev osv. »Det er direkte pinligt, og det ville klæde Finanstilsynet, hvis det satte sig ind i de betegnelser, som man anvender i den finansielle sektor. Desuden savner jeg en langt større detaljeringsgrad i de produkter, som bankerne skal give prisoplysninger på, for at den er anvendelig for forbrugerne«, siger Elisabeth Arendt. Finansrådet er positiv I bankernes brancheorganisation, Finansrådet, er man parat til at leve med den nye bekendtgørelse. »Sagen har jo bokset frem og tilbage, men vi synes, at det begynder at se fornuftigt ud«, siger afdelingschef Christian Brandt. Han hæfter sig ved, at de nye regler spiller sammen med den prissammenligningsportal, som Finansrådet og Forbrugerrådet er ved at udarbejde i fællesskab. »Det er vigtigt, at vi gør tingene på samme måde begge steder«, siger Christian Brandt. Heller ikke det udvidede krav om at oplyse prisen på samtlige gebyrer ser han som et problem.