Post Danmark er sammen med partneren CVC Capital Partners udpeget til strategisk samarbejdspartner for det belgiske postvæsen De Post-La Poste. Ifølge aftalen indskyder Post Danmark og CVC tilsammen 300 millioner euro, svarende til godt 2,2 milliarder kroner, i det belgiske selskab til gengæld for en ejerandel på 50 procent minus én aktie. »Jeg er ikke i tvivl om, at vi vil blive en god strategisk samarbejdspartner for De Post-La Poste. Virksomhedens moderniseringsproces er kommet godt i gang, og vi ser frem til samarbejdet med ledelsen«, siger Helge Israelsen, adm. direktør i Post Danmark. Belgierne har aktiemajoritet Den belgiske stat bevarer majoriteten i postselskabet. Staten, selskabet og det delvist danske konsortium har sammen fastlagt en udviklingsplan for det belgiske selskab. Målet er en bedre effektivitet og service samt at fastholde positionen som førende leverandør af postservice på det belgiske marked. »Post Danmark er kommet langt i moderniseringen af det danske postvæsen. Jeg er overbevist om, at De Post-La Poste vil få glæde af de danske erfaringer under forberedelserne til den kommende intensivering af konkurrencen«, siger Johan Vande Lanotte, Belgiens minister for offentlige virksomheder. I de kommende år vil Post Danmark udstationere et antal posteksperter i det belgiske. Disse skal trække på Post Danmarks egne erfaringer med at udvikle virksomheden fra monopol til et konkurrencemarked. Flere ansatte end Post Danmark Samarbejdet ventes at træde i kraft inden årets udgang. Den nye aktionær i De Post-La Poste er selskabet Post Invest Europa Sarl, som ejes ligeligt af Post Danmark og CVC Capital Partners. De Post-La Poste har ca. 35.000 ansatte og havde i 2004 en samlet omsætning på ca. 16 milliarder kroner. Til sammenligning har Post Danmark godt 22.000 ansatte og en omsætning på godt 11 milliarder kroner. CVC Capital Partners, der er et af Europas førende investeringsselskaber, købte i juni 22 procent af aktierne i Post Danmark.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Stor amerikansk avis: »Det ligner et kompromis, som giver Trump en sejr, han kan prale af«
-
Det er en af verdens smukkeste togstationer, men ikke mange ved, at du kan overnatte i bygningen
-
DR-journalist i ny bog om sit andet hjemland: »Frankrig har forandret sig for altid«
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Breaking
Kronik af Martin Lidegaard
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
interview
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Utryghed er blevet en legitim undskyldning for at være en piveskid
Debatindlæg af Johanne Poulsen