Den irske lavprisgigant Ryanair er kommet under beskydning i britiske medier, efter at selskabet har afvist at flyve med ni blinde og svagtseende passagerer. De ni passagerer havde sat sig til rette i deres sæder, men fem minutter før afgang blev de bedt om at forlade flyet, fordi Ryanair højst flyver med fire handicappede per fly, skriver BBC News torsdag. Måtte overnatte i lufthavnen Nogle af passagererne måtte herefter vente i seks timer i lufthavnen, mens andre ifølge den britiske avis The Independents netudgave måtte sove i lufthavnen natten over. Gruppen af de afviste passagerer bestod af seks blinde, tre svagtseende og tre plejere. Ingen problemer ved check-ind Gruppens organisator, Katherine Hurst, fortæller, at hun blev spurgt, om gruppen behøvede assistance, da hun bookede billetterne. Hun svarede, at det ikke var nødvendigt, hvorefter de fik grønt lys for at bestille billetterne. Gruppen checkede ind i Stanstead-lufthavnen i London uden problemer, og først umiddelbart før afgang fik de at vide af en stewardesse, at flyet havde flere handicappede passagerer end tilladt, fortæller Katherine Hurst til BBC News. Ryanair: Sikkerhedsårsager I Ryanair kalder man episoden for uheldig, men man holder fast i den øvre grænse på fire blinde passagerer per fly. »Det er af sikkerhedsmæssige årsager, så personalet kan tage sig af disse passagerer individuelt i tilfælde af en nødsituation«, siger en talsmand for Ryanair til BBC News. SAS: Intet 'loft' for blinde I Danmark understreger SAS, at man ikke har lignende regler for blinde passagerer. »Vi har ingen restriktioner på antallet af blinde passagerer. Den eneste regel i den sammenhæng er, at der ikke må sidde blinde passagerer direkte ud for vores nødudgange«, siger Mikkel Nielsen fra SAS' kommunikationsafdeling. SAS vurderer, at spørgsmålet om sikkerheden ikke nødvendiggør en restriktion i antallet af blinde og svagtseende. »Det er velkendt, at vi har sikkerhed som øverste prioritet, men vi har ikke fundet det nødvendigt at lave en lignende grænse«, siger Mikkel Nielsen. Ikke Ryanairs første sag Ryanair har tidligere været under beskydning for selskabets behandling af handicappede. Selskabets politik er at være så billige som muligt, og det betyder, at selskabet ikke tager specielle hensyn til folk, der har behov for anderledes behandling, lyder det fra David Gillingwater, der underviser på luftfartsstudier på Loughborough Universitet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























