Det er ikke uden grund, at beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) kradser sig i håret. Trods 156.000 ledige var der i maj og juni måned 13.870 job i henholdsvis den private og offentlige sektor, det ikke var muligt at få besat. Det viser en rapport, som Rambøll Management har udarbejdet for Arbejdsmarkedsstyrelsen. I foråret søgte 20 procent af de private virksomheder forgæves efter arbejdskraft. Det er således blevet sværere at rekruttere arbejdskraft siden 2003, hvor 14 procent af de private virksomheder søgte forgæves. Opgav at rekruttere nye folk Den svære opgave at få arbejdskraft har også betydet, at 17 procent af virksomhederne på forhånd opgav at rekruttere nyt mandskab. Det er især det faglærte personale, der er efterspurgt af både de offentlige og de private virksomheder, hvor 8.205 job var umulige at få besat. Primært er det virksomheder inden for bygge og anlæg samt hotel- og restaurationsbranchen, hvor det ikke har været nemt at finde kvalificerede hænder. Tjekkes hver tredje måned Rapporten kommer, netop som forligspartierne bag jobreformen 'Flere i arbejde' er gået i gang med at justere reformen. Og det er blandt andet på baggrund af rapporten, at Claus Hjort Frederiksen forsvarer de varslede stramninger i rådighedsreglerne. Han vil fremover have, at de ledige tjekkes hver tredje måned, således at man er sikker på, at de står til rådighed for arbejdsmarkedet. Hurtig indsats Ministeren får støtte af partifællen, arbejdsmarkedsordfører Jens Vibjerg, der kræver en hurtig indsats. »Der er flere strenge at spille på, men på den korte bane gælder det om så hurtigt som muligt at få matchet de ledige med de stillinger, der er. På den lange bane handler det om, at vi får opkvalificeret folk«, siger Jens Vibjerg. Det er især problemet med at få matchet de ledige med de job, der er, som får Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører, Thomas Adelskov, til at lange ud efter beskæftigelsesministeren. »Hvis Claus Hjort ikke kan få sine systemer til at fungere, så man kan matche en ledig stilling med en arbejdsløs person og tilbyde dem det job, så er det jo hans systemer, som ikke fungerer«, lyder kritikken fra Thomas Adelskov. Han mener ikke, at stramningerne i rådighedsreglerne er måden at løse problemerne på. »Allerede i dag får de ledige frataget deres dagpenge, hvis de siger nej til et job. Jeg synes mest af alt, at det her minder om, at nu skal ministeren finde en syndebuk, og det bliver de ledige, der skal jagtes og rådighedsvurderes«, lyder det fra Thomas Adelskov.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Jeg fik helt ondt i maven, da jeg læste dokumentet«: To historikere mener at kunne afsløre intim sandhed om Frederik VII
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
I 1987 skrev den vanærede præsident et personligt brev til Trump. Det kom til at ligne en profeti
-
Nu forstår jeg endnu bedre den tonstunge skam, som Mathilde Arcel skulle bære på
-
»Jeg savner nogle at snakke med«: På sine besøg på kommunens plejehjem mødte borgmesteren mange yngre borgere: »Det må vi kunne gøre bedre«
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview