Integrationsminister Rikke Hvilshøjs (V) overvejelser om, at Danmark skal forbyde brugen af den muslimske dragt burkaen modtages med skepsis fra både regeringspartneren Det Konservative Folkeparti og Socialdemokraterne. Rikke Hvilshøj har luftet tanken, efter at Holland som det første land i EU nu ser ud til at ville gennemføre et forbud mod dragten. Men den socialdemokratiske integrationsordfører, Anne-Marie Meldgaard, er skeptisk. »Nu synes jeg lige, at vi først skal prøve at se, hvad det hollandske forslag går ud på. Som udgangspunkt er vi ikke tilhænger af, at man skal blande sig i, hvad folk går i. Men jeg vil ikke tage stilling til det, før vi ved, hvad det går ud på«, siger Anne-Marie Meldgaard til Ritzau. Samme udfordringer som Holland Rikke Hvilshøj forklarer til Berlingske Tidende, at »når vi taler integration, så står Danmark og Holland med de samme opgaver og udfordringer«. »I første omgang vil jeg se på, hvordan Holland har tænkt sig at gøre det, specielt med henblik på, om vi kunne lære noget i Danmark. Det kræver nogle dybe overvejelser og ikke bare en spontan reaktion at sætte sådan noget i gang«, siger Rikke Hvilshøj og tilføjer, at hun vil følge sagen med interesse. Ingen i EU har gennemført forbud Det er den hollandske integrationsminister, Rita Verdonk, der har bedt sine embedsfolk om at se nærmere på, om en henvisning til den offentlige sikkerhed er nok til at forbyde dragten, hvor bæreren kigger ud gennem et lille net i øjenregionen. På grund af religionsfriheden bliver forbudet ikke totalt, men kommer udelukkende til at gælde butikker, biografer, tog- og busstationer, lufthavne og offentlige transportmidler. Ingen af EU's 25 medlemslande har endnu gennemført et nationalt forbud mod brugen af burkaer. Imidlertid eksisterer der en række lokale forbud mod den heldækkende, muslimske kvindedragt. Genopliver forbud Sidste år indførte flere belgiske byer, heriblandt Antwerpen og Gent, et forbud mod at bære burkaer offentligt, og er begyndt at udstede bøde i 1000-kroners klassen for overtrædelser. I Italien har en række byer genoplivet et forbud fra Mussolinis tid mod at skjule ansigtet offentligt; et forbud, der i dag bl.a. bruges til at udstede bøder til kvinder, der bærer burkaer. Frankrig og flere delstater i Tyskland har forbudt kvinder at bære det muslimske hijab-tørklæde i offentlige bygninger, bl.a. skoler. Et sådant tørklædeforbud findes allerede i de muslimske lande Tyrkiet og Tunesien. Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard, siger, at partiet 'absolut' vil gå ind for et burkaforbud i Danmark på linje med det, der er under forberedelse i Holland. »Vi kender det jo alle sammen. Det er mærkværdigt at møde en, hvor man ikke kan se noget som helst, næsten ikke en gang øjnene«, siger Kjærsgaard til Ritzau. Forslag måske ulovligt Ifølge Berlingske Tidende overvejer Dansk Folkepartis integrationsordfører, Jesper Langballe, endda at genoptage et gammelt forslag om at forbyde religiøs hovedbeklædning. Men i modsætning til tidligere skal det nu kun være muslimsk hovedbeklædning - som tørklæder og burkaer - der skal forbydes. De Konservatives integrationsordfører, Henriette Kjær, tror ikke, det forslag er lovligt. Men hun har stor forståelse for de hollandske planer. »Vi er jo rigtig mange, der synes, at det er kvindeundertrykkende og unødvendigt ifølge Koranen at gå med tørklæde. Jeg mener heller ikke, burkaen er religiøst betinget. Men når det så er sagt, så byder det mig imod at lovgive om folks beklædning. Og det var også det, den konservative gruppe endte på. Vi er ikke parate til at lave et lovindgreb«, siger hun.